Protoner, neutroner og elektroner, atomnummer og massetal, isotoper og det periodiske system med de 20 første grundstoffer.
Dig selv, bordet og luften består af atomer. De er så små, at der ligger ca. en trillion (10¹⁸) i et saltkorn. Et atom er ca. en ti-milliardtedel meter bredt. Et atom er bygget op af tre slags partikler:
| Partikel | Ladning | Hvor? |
|---|---|---|
| Proton | positiv (+) | i kernen |
| Neutron | ingen (neutral) | i kernen |
| Elektron | negativ (−) | i skaller uden om kernen |
Protoner og neutroner sidder tæt sammen i en lille kerne. Kernen er meget lille, men næsten hele atomets masse sidder dér. Elektronerne er meget lettere (en proton vejer ca. 1.800 gange så meget som en elektron) og svirrer rundt i skaller uden om kernen. Et atom er neutralt, når det har lige mange protoner og elektroner.
Atomnummeret er antallet af protoner. Det bestemmer, hvilket grundstof atomet er. Alle atomer med 6 protoner er kulstof, og alle med 79 er guld. Massetallet er antallet af protoner plus neutroner.
Elektronerne sidder i skaller i stigende afstand fra kernen. Man fylder indefra og ud. For de første 20 grundstoffer regner vi med: 1. skal rummer højst 2 elektroner, 2. skal højst 8, og 3. skal højst 8. Først derefter begynder 4. skal.
Natrium har 11 elektroner: 2 + 8 + 1. Det skrives 2, 8, 1. Den yderste skal er afgørende for, hvordan stoffet reagerer. Atomer vil gerne have en fuld yderste skal. Det er derfor, helium (2) og neon (2, 8) næsten ikke reagerer med noget.
Atomer af samme grundstof har altid samme antal protoner, men antallet af neutroner kan være forskelligt. Det kaldes isotoper. Kulstof-12 har 6 protoner og 6 neutroner. Kulstof-14 har 6 protoner og 8 neutroner. Begge er kulstof, for begge har 6 protoner. Tallet efter bindestregen er massetallet.
Fælden: luft er ikke et grundstof. Luft er en blanding af ca. 78 % nitrogen, ca. 21 % ilt og lidt andet. Og vand er ikke "to grundstoffer blandet", men en forbindelse. Et molekyle er atomer, der hænger sammen, fx O₂ eller H₂O.
Grundstofferne er sorteret efter atomnummer i en tabel. De vandrette rækker kaldes perioder, og de lodrette søjler kaldes grupper. Her er de første 20:
Mellem gruppe 2 og gruppe 13 sidder overgangsmetallerne (fx Fe, Cu, Zn, Ag, Au). De er ikke med i tegningen.
Hvert grundstof har et kort tegn på ét eller to bogstaver. Første bogstav er stort, andet lille. Nogle kommer fra latin: Na (natrium), K (kalium), Fe (ferrum, jern), Cu (cuprum, kobber), Ag (argentum, sølv), Au (aurum, guld), Pb (plumbum, bly) og Hg (hydrargyrum, kviksølv).
| Nr. | Tegn | Navn |
|---|---|---|
| 1 | H | brint (hydrogen) |
| 2 | He | helium |
| 3 | Li | lithium |
| 4 | Be | beryllium |
| 5 | B | bor |
| 6 | C | kulstof (carbon) |
| 7 | N | nitrogen (kvælstof) |
| 8 | O | ilt (oxygen) |
| 9 | F | fluor |
| 10 | Ne | neon |
| 11 | Na | natrium |
| 12 | Mg | magnesium |
| 13 | Al | aluminium |
| 14 | Si | silicium |
| 15 | P | fosfor |
| 16 | S | svovl |
| 17 | Cl | chlor |
| 18 | Ar | argon |
| 19 | K | kalium |
| 20 | Ca | calcium |
| Tegn | Navn |
|---|---|
| Fe | jern |
| Cu | kobber |
| Zn | zink |
| Ag | sølv |
| Au | guld |
| Pb | bly |
| Hg | kviksølv |
| I | iod |
Fem rigtige i træk, så er niveauet klaret.
0 af 5 i træk