Hvorfor vokser nogle lande hurtigt, mens andre bliver ældre og ældre? Lær at læse en befolkningspyramide, regne med promille og forstå, hvorfor folk flytter.
Over 8 milliarder mennesker
Der bor i dag over 8 mia. mennesker på Jorden. For 200 år siden var vi omkring 1 mia. Det meste af væksten er sket inden for de sidste 100 år. Men befolkningen vokser ikke lige hurtigt alle steder: i mange lande i Afrika syd for Sahara vokser den hurtigt, mens den i fx Japan, Kina og Italien er begyndt at falde.
Indien og Kina har hver ca. 1,4 mia. indbyggere. Indien overhalede Kina som verdens folkerigeste land omkring 2023. Danmark har ca. 6 mio. indbyggere.
Fødselsrate, dødsrate og promille
Geografer måler fødsler og dødsfald i promille (‰), altså pr. 1.000 indbyggere på et år. Det gør det muligt at sammenligne et lille land med et stort.
Fødselsrate: antal fødte pr. 1.000 indbyggere pr. år.
Dødsrate: antal døde pr. 1.000 indbyggere pr. år.
Naturlig tilvækst = fødselsrate − dødsrate. Flytninger (ind- og udvandring) tælles ikke med.
En by har 20.000 indbyggere, og der fødes 240 børn:240 : 20.000 · 1.000 = 12 ‰Dødsraten er 9 ‰:12 ‰ − 9 ‰ = 3 ‰Fra promille til procent (del med 10):3 ‰ = 0,3 %
I Danmark ligger både fødselsraten og dødsraten omkring 10 ‰, så den naturlige tilvækst er tæt på 0. At befolkningen alligevel vokser lidt, skyldes især indvandring.
Den gyldne regel:
Naturlig tilvækst = fødte minus døde, regnet pr. 1.000 indbyggere (‰). Er tallet positivt, vokser befolkningen af sig selv. Er det negativt, skrumper den.
Befolkningspyramider
En befolkningspyramide viser, hvor mange der er i hver aldersgruppe. De yngste er nederst, de ældste øverst. Mænd står normalt til venstre og kvinder til højre. Kig på formen:
Bred bund, spids top (rigtig pyramide): mange børn, få ældre. Befolkningen er ung og voksende. Typisk for fattige lande.
Lige sider (søjle/klokke): nogenlunde lige mange i hver aldersgruppe, indtil de ældste. Befolkningen er stabil. Fx Danmark.
Smal bund, bred midte ("kiste" eller urne): der fødes færre børn end før. Befolkningen er aldrende og kan begynde at falde. Fx Japan.
Tricket: se på bunden. Bunden er de børn, der bliver fremtidens voksne. Er bunden smallere end midten, bliver der færre voksne om 20–30 år.
Den demografiske transitionsmodel
Modellen viser, hvad der sker med fødselsrate og dødsrate, når et land udvikler sig fra fattigt landbrugsland til rigt industri- og serviceland.
Fase 1: høj fødselsrate og høj dødsrate (sygdom, sult). Befolkningen vokser næsten ikke. Næsten ingen lande er her i dag.
Fase 2: dødsraten falder (rent vand, vacciner, mere mad), men fødselsraten er stadig høj. Befolkningen eksploderer.
Fase 3: nu falder fødselsraten også: flere bor i byer, piger kommer i skole, prævention bliver almindelig, og børn er ikke længere arbejdskraft. Væksten bliver mindre.
Fase 4: begge rater er lave. Befolkningen er nogenlunde stabil. Fx Danmark.
Fase 5: (findes ikke i alle bøger) fødselsraten er lavere end dødsraten, og befolkningen falder. Fx Japan.
Klassisk fejl: at tro, at fødselsraten falder først. Det er dødsraten, der falder først (fase 2). Derfor vokser befolkningen så hurtigt i fase 2.
Levealder, fertilitet og HDI
Middellevetid (levealder): hvor længe et nyfødt barn i gennemsnit kan forvente at leve. I Danmark ca. 81 år, i verden som helhed ca. 73 år.
Fertilitet: hvor mange børn en kvinde i gennemsnit får. Ca. 2,1 barn pr. kvinde kaldes erstatningsniveauet: så bliver befolkningen på lang sigt hverken større eller mindre (uden ind- og udvandring). I Danmark er tallet ca. 1,5.
HDI (Human Development Index): FN's mål for, hvor udviklet et land er. Det samler tre ting: levealder, uddannelse (år i skole) og indkomst pr. indbygger. Tallet ligger mellem 0 og 1. Danmark ligger blandt de højeste i verden.
Pas på: en lav dødsrate betyder ikke altid høj levealder. Et land med rigtig mange unge kan have lav dødsrate, simpelthen fordi unge sjældent dør.
Byer og megabyer
Urbanisering betyder, at en større og større del af befolkningen bor i byer. I dag bor over halvdelen af verdens befolkning i byer. En megaby har over 10 mio. indbyggere, fx Tokyo, Delhi, Shanghai, São Paulo, Mexico City, Kairo og Mumbai.
I fattige lande vokser byerne ofte så hurtigt, at der ikke bygges huse, kloak og veje nok. Så opstår der slumkvarterer (i Brasilien kaldet favelaer).
Befolkningstæthed = indbyggere : areal. Den måles i indbyggere pr. km². Danmark har ca. 6 mio. indbyggere på ca. 43.000 km², altså ca. 140 indbyggere pr. km². Grønland har under 1 indbygger pr. km².
Hvorfor flytter folk? Push og pull
Når folk flytter (migration), skyldes det næsten altid en blanding af to slags grunde:
Push-faktorer skubber dig væk hjemmefra: krig, forfølgelse, fattigdom, ingen job, tørke, oversvømmelser, dårlige skoler og hospitaler.
Pull-faktorer trækker dig hen mod et nyt sted: job, højere løn, uddannelse, sikkerhed, familie der allerede bor der, bedre sundhed.
Tricket: spørg dig selv, hvor grunden hører til. Handler den om stedet, man forlader, er det push. Handler den om stedet, man flytter hen, er det pull. "Der er ingen job i landsbyen" er push. "Der er job i byen" er pull.
En flygtning er en person, der er flygtet fra krig eller forfølgelse. En migrant er et bredere ord for en, der flytter til et andet land, fx for at arbejde.
Huskeliste
Fødsels- og dødsrate måles i ‰ = pr. 1.000 indbyggere pr. år.