Fem år under tysk besættelse: samarbejde, modstand, redningen af de danske jøder og befrielsen i maj 1945.
Tidligt om morgenen den 9. april 1940 gik tyske tropper ind i Danmark. Samtidig angreb Tyskland Norge. Tyskland ville sikre sig vejen til Norge og kontrollen over indsejlingen til Østersøen. Danmark var lille og havde en svag hær. Efter få timer kapitulerede regeringen. Kongen, regeringen og Rigsdagen blev siddende, og dansk politi og administration fortsatte. Besættelsen varede til 5. maj 1945.
Samarbejdspolitikken var politikken med at forhandle med besættelsesmagten. Den blev ført af regeringen, mens den sad. Politikken betød indrømmelser: bl.a. blev kommunister forbudt (Kommunistloven, 1941), og Danmark tiltrådte Antikominternpagten (november 1941). Danmark leverede også store mængder fødevarer til Tyskland.
Nuancer: Nogle mener, at politikken reddede liv og bevarede landets styre. Andre mener, at samarbejdet gik for vidt. Begge synspunkter har argumenter, og historikere har diskuteret det i mange år. De fleste danskere var hverken aktive modstandsfolk eller aktive samarbejdsvillige. De klarede hverdagen med mangel og mørklægning.
I begyndelsen var modstand lille og upopulær. Efter 1941, hvor Tyskland angreb Sovjetunionen, kom kommunisterne i gang. Fra 1942 hjalp briterne med våben og agenter (SOE). Grupper som Holger Danske, BOPA og Churchill-klubben (unge i Aalborg) udførte sabotage. Der blev udgivet illegale blade som Frit Danmark og Information. Ved valget i marts 1943 støttede danskerne massivt de demokratiske partier, og nazistpartiet fik kun få stemmer.
I sommeren 1943 kom der strejker og uroligheder. Tyskerne krævede hårdere tiltag, bl.a. dødsstraf for sabotage. Regeringen sagde nej og trådte tilbage. Tyskerne indførte undtagelsestilstand den 29. august 1943, afvæbnede hæren, og danskerne sænkede selv skibene (bl.a. ved Holmen), så tyskerne ikke kunne overtage flåden. Resten af besættelsen blev landet styret af departementscheferne. Samarbejdspolitikken var slut.
Efter august 1943 voksede både sabotage og tyskernes terror. Der var clearingmord og Schalburgtage. I juni 1944 var der folkestrejke i København, og den 19. september 1944 arresterede tyskerne det danske politi.
Frihedsrådet blev dannet 16. september 1943 for at samle modstandsbevægelsens ledelse. Modstandsarbejdet gjorde, at Danmark i 1945 blev behandlet som allieret og bl.a. inviteret med til at stifte FN.
Natten til 1.–2. oktober 1943 planlagde tyskerne at anholde de danske jøder. Den tyske diplomat Georg Ferdinand Duckwitz lækkede planen til danske politikere. Budskabet blev spredt, og mange jøder blev gemt hos naboer, venner, kirker og hospitaler. Derefter blev omkring 7.000 (ca. 7.200) jøder (og familie) sejlet til Sverige, bl.a. i fiskerbåde over Øresund. Cirka 470 blev opdaget og sendt til Theresienstadt.
Nuancer: Redningen var en bred indsats af mange almindelige danskere. Nogle fiskere tog betaling, og mange hjalp uden. Sverige tog imod flygtningene. Redningen var også en del af, at samfundet stod sammen.
Aftenen den 4. maj 1945 blev det kendt i radioen, at tyskerne havde overgivet sig. Danskerne satte lys i vinduerne, som havde været mørklagt. Overgivelsen trådte i kraft den 5. maj om morgenen, og britiske tropper kom. Bornholm blev befriet af sovjetiske tropper, som forlod øen i 1946.
Efter krigen blev folk, der havde samarbejdet strafbart, stillet for retten. Landsforræderloven fra 1946 havde tilbagevirkende kraft, så man kunne straffe handlinger, som ikke var forbudt, da de blev begået. Det var omstridt. Der blev afsagt mange domme, og 46 blev henrettet.
Fem rigtige i træk, så er niveauet klaret.
0 af 5 i træk