Dansk

Bøjning af udsagnsord

At løbe, løber, løb, har løbet. Sådan bøjer du udsagnsord i tid, og hvordan du kender de svage fra de stærke.

Hvad vil det sige at bøje et udsagnsord?

Et udsagnsord skifter form, alt efter hvornår noget sker. Det kalder vi at bøje det. Tag udsagnsordet at løbe:

Navnemåde (grundform):at løbe Nutid (nu / plejer):jeg løber Datid (det skete):jeg løb Førnutid (har/er + ...):jeg har løbet Bydemåde (kommando):Løb!

Den gyldne regel:
Sig hele rækken højt: Nu ... I går ... Jeg har ... Så hører du, hvilken form der mangler. Rækken for løbe er: løber – løb – har løbet.

Sådan kender du formerne

Navnemåde: du kan sætte at foran, og den står efter kan, skal, vil, må: Jeg vil løbe.
Nutid: det sker nu eller plejer at ske. Den ender som regel på -r: Jeg løber hver dag.
Datid: det skete engang: I går løb jeg en tur. Tidsord som i går, sidste år, for en uge siden peger på datid.
Førnutid: har eller er + udsagnsordets korte tillægsform: Jeg har løbet en tur.
Bydemåde: en opfordring uden du: Løb! Den ligner grundformen uden endelsen -e.

Svage udsagnsord: -ede eller -te

De fleste udsagnsord er svage. De skifter ikke vokal, men får en endelse. Datid ender på -ede eller -te, og det passer sammen med førnutiden:

datid -ede → førnutid -etspille – spillede – spillet datid -te → førnutid -tlæse – læste – læst

Om et ord får -ede eller -te, kan man ikke altid regne ud. Det lærer du ved at høre det og se det mange gange. Slå i tvivlstilfælde op i Retskrivningsordbogen.

Stærke udsagnsord: vokalen skifter

De stærke udsagnsord skifter vokal i datid og får ikke -ede eller -te. Dem skal du lære som en række:

drikkedrak – drukket syngesang – sunget findefandt – fundet givegav – givet skriveskrev – skrevet tagetog – taget seså – set gågik – gået kommekom – kommet

Andre stærke: løbe – løb – løbet, sove – sov – sovet, springe – sprang – sprunget, vinde – vandt – vundet, hjælpe – hjalp – hjulpet.

De uregelmæssige

Nogle almindelige udsagnsord følger hverken den svage eller den stærke regel. Dem bruger du hele tiden, så de skal sidde fast:

væreer – var – været havehar – havde – haft gøregør – gjorde – gjort videved – vidste – vidst sigesiger – sagde – sagt liggeligger – lå – ligget læggelægger – lagde – lagt

Ligge og lægge driller: man ligger i sengen (ligger selv), men man lægger bogen på bordet (lægger noget). Man siger ikke "lagde i sengen" om sig selv: Jeg lå i sengen.

Har eller er?

De fleste udsagnsord tager har: Jeg har spist. Vi har set filmen. Udsagnsord, der handler om at flytte sig eller blive til noget, tager ofte er: Han er kommet. Hun er gået hjem. Det er blevet sent. Vi er fløjet til Rom.

De klassiske fejl

Svag endelse på et stærkt udsagnsord: drikkede, gåede, kommede findes ikke. Det hedder drak, gik, kom.
Datid i stedet for førnutid: efter har og er bruger du førnutid. Jeg har tog er forkert, det hedder Jeg har taget.
Forkert endelse: spillede og spillet hører sammen (-ede, -et), og det samme gør læste og læst (-te, -t).
Sprang, ikke "springede": springe er stærkt: Han sprang ud i vandet, og han er sprunget før.

Huskeliste

Rækken: navnemåde – nutid – datid – har/er + førnutid (at løbe – løber – løb – har løbet).
Svage: datid -ede/-te, førnutid -et/-t. Stærke: vokalen skifter, lær rækken.
Efter har/er kommer førnutid, aldrig datid.
Datid hører til tidsord som i går. Nutid hører til nu og plejer.
Bydemåde: navnemåden uden -e (spil, kom, tag).