Cellen

Alt levende er bygget af celler

En celle er den mindste enhed, der kan kaldes levende. Dig, din kat, et bøgetræ og en bakterie består alle af celler. De fleste celler er så små, at du skal bruge et mikroskop for at se dem. Tænk på en celle som et lille rum med sin egen indretning: hver del har en bestemt opgave, ligesom rummene i et hus.

Dyrecellen og dens dele

Skematisk dyrecelle. Rigtige celler ser mere rodede ud, men delene er de samme.

• Cellekernen indeholder det meste af cellens arvemasse (DNA) og styrer cellen.
• Cellemembranen er en tynd hinde uden om cellen. Den bestemmer, hvad der må komme ind og ud.
• Cytoplasma er den geleagtige væske, der fylder cellen. Her foregår mange af cellens processer.
• Mitokondrier omsætter næringsstof og ilt til energi. Det kaldes respiration. De kaldes ofte cellens kraftværker.
• Ribosomer er små "fabrikker", der laver cellens proteiner.

Plantecellen har tre ekstra dele

Skematisk plantecelle. Den er mere kantet end dyrecellen.

• Cellevæggen er en stiv væg uden for cellemembranen. Den giver planten form og støtte.
• Grønkorn (kloroplaster) indeholder det grønne stof klorofyl. Her foregår fotosyntesen.
• Vakuolen er et stort, væskefyldt rum, der lagrer vand og andre stoffer og holder cellen stram.

Planteceller har også cellekerne, cellemembran, cytoplasma og mitokondrier, ligesom dyreceller.

Encellede og flercellede

Nogle organismer består af kun én celle. Det gælder fx bakterier, gær og amøber. Her klarer den ene celle alt: den tager næring ind, vokser og deler sig.

Dyr, planter og mennesker er flercellede. Vi består af mange billioner celler. Her er cellerne specialiserede: nogle er muskelceller, andre nerveceller eller hudceller. Hver type har en bestemt opgave og er bygget til den.

Celledeling: mitose og meiose

Nye celler kommer altid fra en celle, der deler sig. Det er sådan, du vokser, og sådan, dit sår heler. Arvemassen ligger i kromosomer. Et menneske har normalt 46 kromosomer i sine celler.

• Mitose: én celle bliver til to ens celler med samme antal kromosomer (46). Bruges til vækst og udskiftning af celler.
• Meiose: dannelse af kønsceller (sædceller og ægceller). De får kun halvt antal kromosomer, altså 23.

Når en sædcelle og en ægcelle smelter sammen (befrugtning), er 23 + 23 = 46 kromosomer igen.

Fra celle til organsystem

Celler samarbejder i flere trin:

1. Celle: fx en muskelcelle.
2. Væv: mange ens celler med samme opgave, fx muskelvæv. Vævstyper: muskelvæv, nervevæv, bindevæv og dækvæv.
3. Organ: flere vævstyper, der samarbejder, fx hjertet.
4. Organsystem: flere organer, der løser en stor opgave sammen, fx kredsløbet.
5. Organisme: hele væsenet, fx et menneske.

De klassiske fejl

• Cellevæg er ikke cellemembran. Membranen har alle celler. Væggen er ekstra: planter (og svampe og bakterier) har cellevæg, dyreceller har ikke.
• "Planter har ikke mitokondrier." De har mitokondrier og grønkorn. Begge dele bruges.
• Ikke alle planteceller har grønkorn. Cellerne i en rod ligger i mørke og har ingen.
• Mitose og meiose. Mitose = to ens celler. Meiose = kønsceller med halvt sæt kromosomer.
• Celle, væv og organ er tre forskellige niveauer. Hjertet er et organ, ikke et væv.

Huskeliste

• Cellekerne: arvemasse og styring. Membran: bestemmer ind og ud. Cytoplasma: fylder cellen. Mitokondrier: energi. Ribosomer: proteiner.
• Kun planteceller: cellevæg, grønkorn, vakuole.
• Mitose: to ens celler (vækst). Meiose: kønsceller med halvt antal kromosomer.
• Celle, væv, organ, organsystem, organisme.

Vælg niveau

Fem rigtige i træk, så er niveauet klaret.