Hvor kommer strømmen, varmen og drikkevandet fra? Fossilt eller vedvarende, fornybart eller ej, og hvorfor lithium og kobber pludselig er vigtige.
Hvor kommer energien fra?
Når du oplader din telefon, tager en varm bruser eller kører med bussen, bruger du energi, der er lavet et sted. Energikilderne deles i tre grupper:
Fossile brændsler: kul, olie og naturgas. De er dannet af rester af planter og små dyr, der er blevet presset sammen i jorden over millioner af år. Kul er mest gamle planter, olie og gas mest alger og plankton fra havbunden. Benzin, diesel og fyringsolie laves af olie.
Vedvarende energi: kilder, der ikke slipper op, fordi naturen hele tiden fylder på: vind, sol, vandkraft, biomasse (halm, træflis, biogas) og geotermi (varme fra Jordens indre).
Atomkraft passer ikke ind i nogen af dem. Den laves ved at spalte uran, der bl.a. udvindes i Kasakhstan (størst), Canada og Australien. Den er ikke fossil (uran er ikke rester af planter og dyr), og den er ikke vedvarende (uran er et råstof, der kan slippe op).
Den gyldne regel:
Spørg: Fylder naturen selv op igen inden for et menneskeliv? Ja → vedvarende. Nej, og det er rester af gamle planter og dyr → fossilt. Uran → hverken eller.
Fordele og ulemper, kort og nøgternt
Fossile brændsler giver meget energi og kan leveres, når der er brug for det. Men de slipper op, og når de brændes, udleder de CO2. Kul udleder mest CO2 pr. energi, naturgas mindst af de tre.
Vind og sol udleder ikke CO2, når de kører. Men de leverer kun strøm, når det blæser, eller solen skinner, så der skal være andre kilder, kabler til udlandet eller lagring.
Biomasse regnes ofte som CO2-neutral, fordi planterne optog CO2, mens de voksede. Men det tager mange år for en skov at vokse op igen, så det er omdiskuteret.
Atomkraft udleder meget lidt CO2 og kan køre hele tiden. Men den giver radioaktivt affald, der skal opbevares sikkert i meget lang tid, og værkerne er dyre at bygge.
CO2 og drivhuseffekten
Atmosfæren indeholder drivhusgasser (fx vanddamp, CO2 og metan), som holder på en del af varmen fra Jorden, lidt som en dyne. Det kaldes den naturlige drivhuseffekt, og uden den ville gennemsnitstemperaturen på Jorden være ca. −18 °C i stedet for ca. +15 °C.
Når vi brænder fossile brændsler af og fælder skov, kommer der mere CO2 i atmosfæren. Mængden er steget fra ca. 280 ppm før industrialiseringen til over 420 ppm i dag. Det forstærker drivhuseffekten, og Jorden bliver varmere. Det kaldes global opvarmning.
Danmarks energi
Vindmøller laver over halvdelen af Danmarks elektricitet (ca. 55–60 % de seneste år), og solceller vokser hurtigt. Mange møller står på havet, hvor det blæser mere og mere jævnt.
Danmark har hentet olie og gas op fra Nordsøen siden 1970'erne. Efter den nuværende aftale fra 2020 skal det stoppe senest i 2050.
Ca. to ud af tre danske hjem får fjernvarme: varmt vand i rør fra et værk, der fx brænder affald eller biomasse, eller bruger overskudsvarme.
Danmark har ingen atomkraftværker, men vi køber og sælger strøm gennem kabler til nabolandene, fx Norge (mest vandkraft) og Sverige (bl.a. vandkraft og atomkraft).
Fornybare og ikke-fornybare ressourcer
En ressource er noget fra naturen, vi kan bruge. Den er fornybar, hvis den gendannes af sig selv inden for menneskers tidsskala: vind, sollys, træ, fisk, grundvand, afgrøder. Pas på: fornybare ressourcer kan stadig overudnyttes, fx hvis vi fisker mere, end der kan nå at vokse op.
Den er ikke-fornybar, hvis der kun findes en bestemt mængde: olie, kul, naturgas, uran, metaller som jern og kobber, og sand og grus. Metaller kan dog genanvendes igen og igen.
Vandets kredsløb og drikkevand
Fordampning: solen varmer vandet i hav, søer og jord, så det bliver til vanddamp. Planter afgiver også vanddamp gennem bladene.
Fortætning (kondensation): luften stiger op og bliver kølet af. Vanddampen bliver til små dråber, og der dannes skyer.
Nedbør: dråberne bliver så tunge, at de falder som regn, sne eller hagl.
Nedsivning: en del af regnen siver ned gennem jorden og bliver til grundvand. Resten løber via åer og floder tilbage til havet (afstrømning).
Ca. 97 % af alt vand på Jorden er saltvand. I Danmark kommer næsten alt drikkevand fra grundvand, der pumpes op og kun renses let. Derfor er det vigtigt, at der ikke kommer gift, fx sprøjtemidler, ned i jorden.
Råstoffer: hvorfor betyder det noget, hvor de kommer fra?
Jern bruges til stål: biler, broer, skibe og vindmølletårne. Meget jernmalm kommer fra Australien og Brasilien.
Kobber leder strøm godt og er i alle elkabler, motorer og telefoner. Chile er verdens største producent.
Lithium er i batterier til telefoner og elbiler. Australien og Chile udvinder mest. Kobolt til batterier kommer mest fra DR Congo, hvor minerne flere steder har dårlige arbejdsforhold.
Sjældne jordarter bruges til magneter i fx elbiler og vindmøller. Kina står for det meste af produktionen.
Når få lande står for et råstof, bliver resten af verden afhængig af dem. Og minedrift kan skade natur og mennesker. Det er en af grundene til, at genanvendelse er vigtig.
Genbrug og cirkulær økonomi
I en lineær økonomi udvinder vi råstoffer, laver en vare, bruger den og smider den ud. I en cirkulær økonomi holder vi materialerne i brug så længe som muligt: vi reparerer, genbruger og genanvender.
Genbrug: tingen bruges igen, som den er (en brugt cykel, en pantflaske, der vaskes og fyldes igen).
Genanvendelse: materialet smeltes om eller laves til noget nyt (dåser bliver til nye dåser). At genanvende aluminium kræver kun ca. 5 % af den energi, det kræver at lave nyt.
Bedst af alt er at undgå affaldet i første omgang. Dernæst genbrug, så genanvendelse, så forbrænding med energiudnyttelse, og til sidst deponi (lossepladsen).
Huskeliste
Fossilt: kul, olie, naturgas. Dannet over millioner af år. Udleder CO2.