Energi kan skifte form, men aldrig forsvinde. Her lærer du energiformerne, nyttevirkning, effekt og at regne på kWh og elregningen.
Når en bold rulles, en pære lyser, eller du løber, sker der noget. For at noget kan ske, skal der være energi. Energi er evnen til at få noget til at ske: at flytte noget, varme noget op eller få noget til at lyse.
Energi kan ikke ses direkte. Du ser kun, hvad den gør. Energi måles i joule (J). 1 J er ca. den energi, der skal til for at løfte et æble på ca. 100 g en meter op. Til hverdag bruger man kJ (1 kJ = 1.000 J) og kWh.
| Energiform | Eksempel |
|---|---|
| Bevægelsesenergi | en cyklist i fart, vind, en rullende bold |
| Beliggenhedsenergi | en bog på en høj hylde, vand bag en dæmning |
| Varmeenergi | en kop varm kakao, en radiator |
| Kemisk energi | mad, benzin, brænde, batterier |
| Elektrisk energi | strøm i en ledning |
| Strålingsenergi | sollys, lys fra en pære, mikrobølger |
| Kerneenergi | atomkerner i et kernekraftværk og i solen |
Bevægelsesenergi hedder også kinetisk energi, og beliggenhedsenergi hedder også potentiel energi. Jo højere oppe og jo tungere en ting er, jo mere beliggenhedsenergi har den. Jo hurtigere og tungere, jo mere bevægelsesenergi.
Du hører tit, at energi "bliver brugt op". Det er en misforståelse. Fysikkens vigtigste regel om energi er energibevarelse: energi kan hverken opstå eller forsvinde. Den kan kun skifte form. Det kaldes energiomsætning.
Når en cyklist bremser, forsvinder bevægelsesenergien ikke. Den bliver til varmeenergi i bremser og dæk. Den bliver bare spredt ud, så du ikke kan bruge den til noget mere.
Næsten al energi kommer oprindeligt fra solen. Man kan følge energien i en energikæde, hvor hver pil er en omsætning:
Planten laver solens stråling om til kemisk energi (fotosyntese). Du spiser planten eller et dyr, der har spist planten, og dine muskler laver den kemiske energi om til bevægelse. Hver gang bliver en del af energien til varme.
Ikke al energi bliver til det, du vil have. En pære skal give lys, men bliver også varm. Den energi, du får brug for, kaldes nyttig energi. Resten er spildenergi, oftest varme.
Nyttevirkningen fortæller, hvor stor en del af den tilførte energi der bliver nyttig:
Nyttevirkningen kan aldrig blive over 100 %, for så skulle der komme mere energi ud, end der kom ind. Det er ikke muligt (energibevarelse).
Effekt fortæller, hvor meget energi der omsættes pr. sekund. Enheden er watt (W), og 1 W = 1 J pr. sekund.
En pære på 60 W bruger altså 60 J hvert eneste sekund, så længe den lyser.
Joule er en lille enhed. Elselskabet regner i kilowatttimer (kWh). 1 kWh er den energi, du bruger, hvis noget på 1.000 W kører i 1 time. Det er 3.600.000 J.
Pris = antal kWh · pris pr. kWh. Husk: kW er effekt (hvor hurtigt), kWh er energi (hvor meget).
Fem rigtige i træk, så er niveauet klaret.
0 af 5 i træk