SI-enheder, præfikser som kilo og milli, omregning og at isolere i en formel – det sprog, alle fysikformler er skrevet i.
"Jeg bor 5 fra skolen." Fem hvad? Meter, kilometer, minutter? I fysik og kemi hører tal og enhed sammen. 5 m, 5 km og 5 s er tre helt forskellige ting. Derfor skal du altid skrive enheden med.
For at alle i verden kan bruge samme målinger, har man aftalt et fælles system: SI-enhederne. Det er dem, formlerne i dine bøger er lavet til.
Fem grundenheder er nok til at komme langt i folkeskolen:
| Størrelse | Enhed | Symbol |
|---|---|---|
| længde | meter | m |
| masse | kilogram | kg |
| tid | sekund | s |
| strømstyrke | ampere | A |
| temperatur | kelvin | K |
Alt andet bygger man op af dem. Det kaldes afledte enheder, og mange er opkaldt efter berømte forskere:
| Størrelse | Enhed | Symbol |
|---|---|---|
| kraft | newton | N |
| energi | joule | J |
| effekt | watt | W |
| spændingsforskel | volt | V |
| resistans | ohm | Ω |
| tryk | pascal | Pa |
Temperatur måles ofte i grader Celsius (°C). Nulpunktet er forskudt, så 0 °C er ca. 273 K. Et spring på 1 °C er lige så stort som et spring på 1 K.
Man vil ikke skrive 0,000001 s eller 3.000.000 W. Derfor sætter man et præfiks foran enheden. Det er en forkortelse for et tal:
| Præfiks | Tegn | Betyder |
|---|---|---|
| nano | n | en milliardtedel (0,000000001) |
| mikro | µ | en milliontedel (0,000001) |
| milli | m | en tusindedel (0,001) |
| centi | c | en hundrededel (0,01) |
| kilo | k | tusind (1.000) |
| mega | M | en million (1.000.000) |
| giga | G | en milliard (1.000.000.000) |
Altså: 1 km = 1.000 m, 1 mm = 0,001 m og 1 MW = 1.000.000 W. Pas på forskellen på m (milli) og M (mega): lille m er en tusindedel, stort M er en million.
2,5 km skal skrives i meter. Meter er mindre end kilometer, så tallet skal blive større.
350 g skal skrives i kg. Kilogram er større, så tallet bliver mindre: 350 : 1.000 = 0,35 kg.
Timer og minutter: 1 time = 60 min = 3.600 s. Her er det ikke 10, 100 eller 1.000. 90 min er 1,5 time.
Fart: 36 km/h er 36.000 m på 3.600 s, altså 10 m/s. Fra km/h til m/s dividerer du med 3,6. Fra m/s til km/h ganger du med 3,6.
Areal og rumfang: 1 m² er 100 cm · 100 cm = 10.000 cm² (ikke 100). 1 m³ er 1.000 liter, og 1 liter er 1.000 mL. 1 mL er det samme som 1 cm³.
Formlen for fart er v = s / t (fart = strækning divideret med tid). Men hvad hvis du kender farten og tiden og skal finde strækningen? Så skal du isolere s, så det står alene på den ene side.
Reglen er: det du gør på den ene side, gør du også på den anden. Gang med t på begge sider, så forsvinder t'et under brøkstregen:
Formeltrekanten er en genvej: dæk det, du leder efter. Dækker du s, står der v · t. Dækker du v, står der s over t. Dækker du t, står der s over v. Samme trick virker med ρ = m / V (m øverst) og P = E / t (E øverst).
| Formel | Hvad den siger |
|---|---|
| v = s / t | fart = strækning divideret med tid (m/s) |
| ρ = m / V | densitet = masse divideret med rumfang (kg/m³ eller g/cm³) |
| P = E / t | effekt = energi divideret med tid (W = J/s) |
| U = R · I | spændingsforskel = resistans gange strømstyrke (V = Ω · A) |
| P = U · I | effekt = spændingsforskel gange strømstyrke |
| F = m · a | kraft = masse gange acceleration (N = kg · m/s²) |
| p = F / A | tryk = kraft divideret med areal (Pa = N/m²) |
Regn først alle størrelser om til de samme enheder, og sæt så tal ind. Svaret får så den afledte enhed, fx m / s = m/s og J / s = W.
Hvis en lineal kun måler med mm-streger, kan du ikke bagefter påstå, at en længde er 12,3456 cm. Antallet af betydende cifre fortæller, hvor præcist et tal er. Man tæller fra det første ciffer, der ikke er nul.
Regneregel på skoleniveau: når du ganger eller dividerer, skal svaret ikke have flere betydende cifre end det mindst præcise tal. Afrund først til sidst, ikke i mellemregningerne.
Fem rigtige i træk, så er niveauet klaret.
0 af 5 i træk