Hvordan opstår nye arter, og hvorfor ligner levende væsener hinanden? Lær om Darwin, naturlig selektion, tilpasning, beviser, fælles stamfader og resistente bakterier.
Evolution betyder, at arters egenskaber ændrer sig gennem mange generationer, og at nye arter kan opstå. Alt liv på Jorden nedstammer fra fælles forfædre langt tilbage i tiden. Evolution handler om populationer (grupper af individer af samme art), ikke om, at ét individ ændrer sig i løbet af sit liv.
Ordet "teori" betyder i naturvidenskab en velunderbygget forklaring, som mange beviser støtter. Det er ikke det samme som en gætning.
Den engelske naturforsker Charles Darwin rejste som ung med skibet HMS Beagle (1831–1836) og samlede planter og dyr, bl.a. på Galapagosøerne. Her havde finkerne forskellige næb, tilpasset til forskellig føde. I 1859 udgav han bogen Om arternes oprindelse, hvor han forklarede evolution med naturlig selektion.
Ét miljø (grønne blade): de brune insekter er lettest at se for rovdyrene.
Et klassisk eksempel er birkemåleren i England. Under industrialiseringen i 1800-tallet blev mange træstammer sorte af sod, og de mørke sommerfugle blev mere almindelige, fordi fuglene lettere så de lyse. Da luften blev renere, blev de lyse almindelige igen.
En tilpasning er en arvelig egenskab, der øger chancen for at overleve og få afkom i et bestemt miljø: isbjørnens hvide pels, kaktussens tykke stængler, der lagrer vand. Tilpasningen opstår ikke, fordi dyret "vil", men fordi dem med egenskaben fik flest unger.
Artsdannelse sker typisk, når en population bliver isoleret (fx på en ø eller bag et bjerg). De to dele udsættes for forskellige miljøer og får forskellige mutationer. Efter lang tid er de så forskellige, at de ikke længere kan få frugtbare unger sammen. Så regnes de som to arter. Artsdefinitionen er en tommelfingerregel: grænsen er ikke altid skarp (fx fik neandertalere og Homo sapiens børn sammen). (Et muldyr, krydsning mellem hest og æsel, er normalt steril.)
Chimpansen og bonoboen er menneskets nærmeste nulevende slægtninge. Mennesket og chimpansen har en fælles stamfader, som levede for ca. 6–7 millioner år siden. Mennesket nedstammer ikke fra chimpansen: vi er som to grene på samme træ, og begge grene har udviklet sig siden. DNA'et hos de to arter er meget ens (omkring 98–99 % i de dele, der kan sammenlignes).
Dinosaurer: de store dinosaurer uddøde for ca. 66 mio. år siden, længe før mennesket opstod (de levede ikke samtidig). Fuglene nedstammer fra dinosaurerne og lever stadig.
Tidslinje (lineær skala). Næsten hele historien ligger til venstre.
Resistente bakterier: blandt millioner af bakterier er der få, der tilfældigt har en mutation, der gør dem resistente. Antibiotika dræber de andre, og de resistente overlever og deler sig. Bakterier kan dele sig ca. hver 20.–30. minut under gode forhold, så det går hurtigt. Jo mere antibiotika der bruges, jo større er selektionen for resistente bakterier. Et eksempel er MRSA.
Kunstig selektion: mennesker vælger, hvilke dyr og planter der får afkom. Sådan er hunderacer og kornsorter lavet, og broccoli, blomkål og grønkål stammer alle fra vild kål.
Fem rigtige i træk, så er niveauet klaret.
0 af 5 i træk