Samfundsfag

Folketinget og valg

Hvem sidder i Folketinget, hvordan bliver de valgt, og hvordan bliver et forslag til en lov? Her er reglerne, uden holdninger.

Hvem bestemmer i Danmark?

Danmark er et demokrati: borgerne vælger selv dem, der skal træffe de store beslutninger. Det vigtigste sted er Folketinget på Christiansborg i København. Her sidder 179 medlemmer, og det er dem, der vedtager landets love.

Ligesom en klasse vælger en elevrådsrepræsentant, vælger befolkningen sine folketingsmedlemmer ved et folketingsvalg. Hvert medlem repræsenterer vælgerne og stemmer om lovene i deres sted.

Hvor mange sidder der, og hvad er et flertal?

Af de 179 medlemmer vælges 175 i selve Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland. Pladserne hedder mandater.

179 pladser. Fra og med plads nummer 90 er der flertal.

Et flertal er mere end halvdelen. Halvdelen af 179 er 89,5, så der skal mindst 90 til. Det er det tal, partierne regner med hele tiden: 90 mandater betyder, at man kan vedtage noget.

Sådan foregår et valg

Mindst hvert 4. år: Der skal være folketingsvalg senest 4 år efter det forrige. Statsministeren kan vælge at udskrive valget tidligere.
Stemmeret fra 18 år: Du skal være dansk statsborger, bo i Danmark og være fyldt 18 år på valgdagen.
Hemmeligt: Ingen kan se, hvad du stemmer. Du sætter kryds i en stemmeboks.
Kryds ved et parti eller en kandidat: Stemmer på en person tæller også for personens parti.
Forholdstalsvalg: Pladserne fordeles cirka efter, hvor mange stemmer partierne får. Et parti med 10 % af stemmerne får cirka 10 % af pladserne.

Spærregrænsen på 2 %

For at komme ind i Folketinget skal et parti som hovedregel have mindst 2 % af alle stemmerne i hele landet. Det kaldes spærregrænsen. Den skal forhindre, at Folketinget bliver fyldt med helt små partier.

Der findes et par andre veje ind (fx at vinde et kredsmandat), men dem bruger man sjældent. Husk 2 %.

Den gyldne regel:
Folketinget har 179 medlemmer. Der skal 90 til et flertal, valg skal ske mindst hvert 4. år, du må stemme fra 18 år, og partierne skal som hovedregel op over 2 %.

Efter valget: hvem skal regere?

Det er sjældent, at ét parti får 90 mandater alene. Derfor skal partierne tit finde sammen. Sådan foregår det:

1.Valget holdes, og mandaterne fordeles 2.Kongerunde: monarken mødes med partiernes ledere (tidligere kaldt dronningerunde) 3.Hvis det er uklart, hvem der skal danne regering: En kongelig undersøger finder ud af, hvem der kan danne en regering 4.Partierne forhandler, og regeringen dannes 5.Regeringen offentliggør sit regeringsgrundlag

En koalition er en regering af flere partier. Nogle regeringer er mindretalsregeringer: de har ikke selv 90 mandater, men der er heller ikke et flertal imod dem. Det hedder negativ parlamentarisme. En regering må ikke have et flertal imod sig.

Partierne, der ikke er med i regeringen, kaldes oppositionen. Den kontrollerer regeringen og kommer med egne forslag.

En lovs vej gennem Folketinget

Et lovforslag bliver typisk fremsat af en minister. Det skal igennem tre behandlinger i Folketingssalen, og et udvalg ser på det imellem:

1.Lovforslaget fremsættes 2.1. behandling i Folketingssalen: første debat 3.Et udvalg gennemgår forslaget i detaljer 4.2. behandling: debat om detaljerne og ændringsforslag 5.3. behandling: den endelige afstemning 6.Monarken skriver under (stadfæstelse) 7.Loven offentliggøres i Lovtidende og træder i kraft

Hvis et flertal stemmer nej ved 3. behandling, bliver forslaget ikke til lov.

Regering og ministre

Regeringen er statsministeren og ministrene. En minister er ansvarlig for et område, fx sundhed eller undervisning, og leder et ministerium med embedsfolk. Regeringen skal føre lovene ud i livet og leder landets forvaltning. Folketinget kan fælde en regering ved et mistillidsvotum.

Kommunalvalg og regionsvalg

Landet er delt i 98 kommuner og 5 regioner. Hvert 4. år vælger vi (samme dag) kommunalbestyrelser og regionsråd.

Niveau	Ansvar (blandt andet)
Staten (Folketing og regering)	Love, politi, forsvar, domstole, folkepension
Kommunen (kommunalbestyrelse, borgmester)	Folkeskoler, dagtilbud, ældrepleje, biblioteker
Regionen (regionsråd, 41 medlemmer)	Sygehuse, praktiserende læger, psykiatri

Borgmesteren er lederen af kommunen og bliver valgt blandt kommunalbestyrelsens medlemmer efter valget.

De klassiske misforståelser

"Flertallet er 100." Nej: 90. Der er 179 medlemmer, ikke 200.
"Statsministeren bestemmer lovene." Nej: Folketinget vedtager. Statsministeren leder regeringen.
"Monarken bestemmer, hvem der regerer." I praksis ikke. Monarken skriver under og holder kongerunden, men det er partierne og et flertal i Folketinget, der afgør det.
"Under 2 % er stemmen spildt." Spærregrænsen betyder bare, at partiet som hovedregel ikke får mandater. Reglerne er de samme for alle partier.
"Regeringen skal have 90 mandater." Nej: den må bare ikke have et flertal imod sig.

Huskeliste

179 medlemmer (175 + 2 Færøerne + 2 Grønland). 90 = flertal.
Valg senest hvert 4. år. Stemmeret fra 18. Spærregrænse som hovedregel 2 %.
Efter valget: kongerunde, (typisk ved uklarhed) kongelig undersøger, forhandlinger, regering.
Lov: fremsættes, 1. behandling, udvalg, 2. behandling, 3. behandling, stadfæstelse, Lovtidende.
Folketinget laver lovene. Regeringen fører dem ud i livet. Oppositionen kontrollerer.
Kommunalvalg og regionsvalg hvert 4. år: 98 kommuner, 5 regioner.