ØverumDansk
Dansk

Nogen eller nogle?

De klassiske par, der får alle til at tøve: nogen/nogle, ligge/lægge, sin/hans, af/ad, og/at og flere. Ét lille trick til hvert par.

Hvad er problemet?

Nogle ord ligner hinanden så meget, at man let tager det forkerte: nogen/nogle, ligge/lægge, af/ad, og/at. Nogle lyder helt ens (og/å, hvert/vært), og andre bliver blandet sammen i hverdagen. Prøv selv:

Jeg ligger bogen på bordet.forkert → jeg lægger bogen Har du nogle idé?forkert → har du nogen idé?

Der er ingen genvej via ørerne. Til gengæld har hvert par et lille kontrolspørgsmål, der giver svaret hver gang.

Nogen eller nogle?

Nogle betyder flere. Nogen betyder en eller anden, og så bruges det i nægtelser og spørgsmål med et ental-ord.

Jeg har ___ bøger med.flere bøger → nogle Vi har været der ___ gange.flere gange → nogle Har du ___ idé?en idé (ental), spørgsmål → nogen Jeg har ikke ___ lyst.en lyst (ental), nægtelse → nogen

Test: kan du sætte flere ind uden at ændre meningen, er det nogle. Kan du sætte en eller anden ind, eller står der ikke foran et ental-ord, er det nogen. Fast udtryk: nogen som helst (men aldrig "nogle som helst").

Ligge/lægge og sidde/sætte

Her er tricket: ligge og sidde gør man selv. Lægge og sætte gør man ved noget andet. Der skal altså være en genstand (noget, du kan spørge "hvad?" til).

Jeg ___ telefonen på bordet.lægger hvad? telefonen → lægger Telefonen ___ på bordet.den gør det selv → ligger Hun ___ vasen på hylden.sætter hvad? vasen → sætter Hun ___ i bussen.hun gør det selv → sidder

Bøjningerne: ligger – lå – har ligget, lægger – lagde – har lagt, sidder – sad – har siddet, sætter – satte – har sat. Også med sig: Han lægger sig (sig er genstanden), men Han ligger i sengen.

Den gyldne regel:
Du kan ikke høre forskellen, så stil kontrolspørgsmålet: flere? en genstand? hvem er ejeren? Sæt fik eller nutid ind. Gæt aldrig efter lyden.

Sin, hans, hendes eller deres?

Sin, sit, sine bruges, når ejeren er sætningens eget grundled (den, der udfører handlingen), og det er én person. Er ejeren en anden, hedder det hans/hendes. Er der flere personer, hedder det altid deres.

Mads tog ___ jakke på.Mads ejer den selv → sin Jeg mødte Mads og ___ mor.ejeren er Mads, ikke "jeg" → hans Børnene tog ___ jakker på.flere personer → deres Emma har glemt ___ hus (?)et-ord → sit, flertal → sine

Formen retter sig efter tingen: sin (en-ord), sit (et-ord), sine (flertal). I en sætning som Mads sagde, at hans mor kom står hans, for "hans mor" er selv grundleddet i bisætningen.

Af eller ad? Og eller at?

Ad bruges om en vej, man bevæger sig langs eller igennem: ud ad døren, op ad trappen, hen ad stien. Kan du spørge "ad hvilken vej?", er det ad. Alt andet er af: materiale (lavet af træ), årsag (træt af at vente), afsender (kørt af far).

Og binder to ting sammen. Sæt samt ind: passer det, er det og (en burger og en cola). At står foran et udsagnsord i navnemåde: Det er sjovt at spille. Efter sidde, ligge, stå bruges dog og: Hun sidder og læser.

De sidste fire par

ens/eneens = ligedan (ens trøjer). Ene = "den ene af to". hvert/værthvert = hver enkelt foran et-ord (hvert år). Vært = den, der inviterer. får/forsæt fik ind. Passer det, er det får. vidste/vistesæt nutid ind. ved → vidste, viser → viste.

Husk også det faste udtryk i hvert fald: altid med hvert.

De klassiske fælder

  • "Jeg ligger bogen på bordet": der er en genstand (bogen), så det hedder lægger.
  • "Mads tog hans jakke på" (om sin egen jakke): ejeren er grundleddet, så sin jakke.
  • "Børnene tog sine ting": flere personer giver deres.
  • "Det er svært og lære": foran et udsagnsord i navnemåde står at.
  • "Jeg har nogle idé": nogle kræver flertal. Ental giver nogen idé.

Huskeliste

  • Nogle = flere. Nogen = en eller anden, og i nægtelser/spørgsmål med ental.
  • Ligge/sidde = selv. Lægge/sætte = noget andet (en genstand).
  • Sin/sit/sine = ejeren er grundleddet. Anden ejer = hans/hendes. Flere = deres.
  • Ad = vej. Alt andet = af.
  • Og = samt. At = foran navnemåde.
  • Får: sæt fik ind. Vidste: sæt ved ind. Viste: sæt viser ind.