Hvem laver din T-shirt, og hvorfor arbejder de fleste danskere i service? Erhverv, i-lande og vækstlande, import, eksport og varer, der rejser jorden rundt.
Tre (eller fire) slags erhverv
Alle job kan deles efter, hvad man laver. Følg en rugbrødsmad baglæns: landmanden dyrker rugen, møllen og bageriet laver den til brød, og butikken sælger det til dig.
Primære erhverv henter noget direkte fra naturen: landbrug, fiskeri, skovbrug og råstofudvinding (miner, olie og gas).
Sekundære erhverv forarbejder råvarerne til færdige varer: fabrikker, industri og byggeri.
Tertiære erhverv er service: handel, transport, undervisning, sundhed, banker, turisme, frisører og meget mere.
Nogle bøger skiller et kvartært erhverv ud fra servicen: job med viden og information, fx forskning, it-udvikling og rådgivning.
Den gyldne regel:
Spørg: Henter man det fra naturen (primært)? Laver man det om til en ting (sekundært)? Eller hjælper/sælger/transporterer man (tertiært)?
Fordelingen ændrer sig, når et land udvikler sig
I et fattigt landbrugsland arbejder de fleste i landbruget. Når landet industrialiseres, kommer der flere fabriksjob. I rige lande arbejder de fleste i service. I Danmark arbejder ca. 3/4 i service, ca. 1/5 i industri og byggeri, og kun få procent i landbrug, fiskeri og skovbrug. Landbruget producerer stadig meget, men med maskiner i stedet for mange hænder.
I-lande, u-lande og vækstlande
I-lande (industrilande, rige lande): høj indkomst, høj levealder, de fleste arbejder i service. Fx Danmark, Tyskland, Japan, USA.
U-lande (udviklingslande, fattige lande): lav indkomst, mange arbejder i landbruget, lavere levealder og ofte høj fødselsrate. Fx Niger, Mali, Tchad.
Vækstlande: lande, hvor økonomien vokser hurtigt, og mange flytter fra landet til nye job i byerne. Fx Kina, Indien, Brasilien, Indonesien og Vietnam.
BRIKS er et samarbejde, der begyndte med Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Siden 2024 er flere lande kommet med.
Man taler også om nord og syd: de fleste rige lande ligger på den nordlige halvkugle, og mange fattigere lande længere mod syd. Det er en grov opdeling, for fx Australien og New Zealand er rige lande på den sydlige halvkugle.
Import, eksport og handelsbalance
Eksport: varer og tjenester, et land sælger til udlandet. Danmark eksporterer fx medicin, svinekød, vindmøller og høreapparater.
Import: varer, et land køber fra udlandet. Danmark importerer fx kaffe, bananer, biler og mobiltelefoner.
Handelsbalance = eksport − import. Sælger landet for mere, end det køber, er der overskud. Køber det for mere, er der underskud.
Tricket: eksport = varerne går ud (som "exit"). Import = varerne kommer ind. Pas på, hvilket land du ser det fra: Danmarks eksport af svinekød til Tyskland er Tysklands import.
Produktionskæder: hvor er din T-shirt lavet?
De fleste varer bliver lavet i mange led, ofte i flere lande. Det kaldes en produktionskæde (eller værdikæde). En bomulds-T-shirt:
1. Bomulden dyrkes og høstes, fx i Indien (primært)Mark2. Bomulden spindes til garn og laves til stof (sekundært)Spinderi og væveri3. Stoffet farves, klippes og sys, fx i Bangladesh (sekundært)Systue4. T-shirtsene sejles i container til Europa (tertiært)Containerskib5. T-shirten sælges i en butik i Danmark (tertiært)Butik
En mobiltelefon er endnu mere global: metaller fra miner i fx Chile, DR Congo og Australien, chips fra fx Taiwan og Sydkorea, og samlingen sker ofte i Kina eller Indien. Designet laves tit i USA eller Sydkorea.
Globalisering, outsourcing og multinationale selskaber
Globalisering: at verden bliver tættere forbundet gennem handel, transport, internet og rejser.
Outsourcing: at et firma lader et andet firma (ofte i et andet land) lave en del af arbejdet, fx fordi lønnen er lavere.
Multinationale selskaber: firmaer med afdelinger og fabrikker i mange lande, fx LEGO, Mærsk, Novo Nordisk, Apple og Coca-Cola.
Containeren blev opfundet i 1950'erne, blev almindelig i 1960'erne og gjorde det meget billigere at sejle varer. Ca. 80 % af verdenshandlen (målt i mængde) fragtes med skib. Det danske Mærsk er et af verdens største containerrederier.
Turisme er et tertiært erhverv og giver mange job, fx i Spanien, Grækenland og Thailand.
Fair trade og verdensmålene
Fairtrade-mærket betyder, at producenterne, fx kaffe- og kakaobønder i fattige lande, får en fast mindstepris og et ekstra tillæg, og at der er krav til arbejdsforholdene, fx at der ikke må bruges tvangsarbejde.
Verdensmålene er 17 mål, som alle FN's lande vedtog i 2015, og som skal nås i 2030. De handler bl.a. om at udrydde fattigdom og sult, sikre uddannelse, ligestilling, rent vand og at bekæmpe klimaforandringer.
Huskeliste
Primært = fra naturen. Sekundært = fabrik og byggeri. Tertiært = service. Kvartært = viden.
Rigere land → færre i landbruget, flere i service. Danmark: ca. 3/4 i service.
I-land: rigt. U-land: fattigt. Vækstland: hurtigt voksende økonomi, fx Kina og Indien.
Eksport = sælge ud. Import = købe ind. Handelsbalance = eksport − import.
Produktionskæde: råstof → forarbejdning → transport → butik.
Verdensmålene: 17 mål fra FN, vedtaget 2015, frem til 2030.
Vælg niveau
Fem rigtige i træk, så er niveauet klaret.
0 af 5 i træk
Rigtige i alt: 0Bedste stime: 0
Hvad øver niveauerne?
Niveau 1: hvilket erhverv: primært, sekundært eller tertiært (og kvartært)?
Niveau 2: i-land, u-land eller vækstland: kendetegn og eksempler
Niveau 3: import eller eksport, og handelsbalance
Niveau 4: produktionskæder: rækkefølge, erhverv og hvor tingene laves
Niveau 5: skriv selv begrebet ud fra forklaringen
Niveau 6: fra virkeligheden: følg en vare fra råstof til butik