Hvad tænker liberale, konservative, socialister, socialdemokrater og grønne selv om frihed, tradition, lighed og natur? Alle sider får ordet, og du får værktøjerne til at vurdere selv.
En ideologi er et sæt idéer om, hvordan et samfund bør være indrettet, og hvad der er vigtigst. Den er som et par briller: Den gør, at man ser nogle ting tydeligt og andre mindre tydeligt.
Her gennemgår vi de store retninger, sådan som deres egne tilhængere beskriver dem. Hver retning får lige meget plads, og her står ingen vurdering af, hvem der har ret. Det må du afgøre selv. Samfundsfag handler om at forstå, hvorfor folk mener, som de gør.
Kerneværdi: den enkeltes frihed og eget ansvar.
Stat og marked: Staten bør have begrænsede opgaver, fx love, politi og forsvar. Markedet og den private ejendomsret er grundlaget for frihed.
Tilhængerne siger: Når folk er frie til at vælge og starte noget, opstår der nye idéer, vækst og værdighed. Man lærer af at tage ansvar.
Kritikerne siger: Uden regler kan forskellene vokse, og det kan være sværere for dem med færrest ressourcer at bruge friheden.
Kerneværdi: tradition, orden og fællesskab (familie, lokalsamfund og nation).
Stat og marked: Staten skal sikre orden og tryghed. Forandringer bør komme gradvist, ikke i store spring.
Tilhængerne siger: Det, der har holdt i generationer, rummer erfaring. Fællesskaber og fælles kultur giver tryghed.
Kritikerne siger: Man kan holde fast i noget, der burde ændres, og være langsom til at give plads til nye idéer.
Kerneværdi: lighed og fællesskab.
Stat og marked: Vigtige dele af økonomien, fx store virksomheder og energi, bør ejes eller styres i fællesskab, så goderne deles bredere.
Tilhængerne siger: Store forskelle i ejendom giver store forskelle i magt. Fællesskabet bør eje det vigtigste, så alle får del.
Kritikerne siger: Stærk central styring kan begrænse den enkeltes frihed og gøre økonomien mindre fleksibel.
Kerneværdi: lighed og solidaritet.
Stat og marked: Man vil beholde markedet, men tilføje en stærk velfærdsstat, skat efter evne og stærke fagforeninger. Ændringer sker gennem demokratiske reformer.
Tilhængerne siger: Markedet skaber værdi, men fællesskabet skal sikre, at alle har tryghed, uddannelse og sundhed.
Kritikerne siger: Høje skatter og en stor stat kan begrænse den enkeltes frihed og lyst til at tjene mere.
Kerneværdi: bæredygtighed og hensyn til natur og kommende generationer.
Stat og marked: Samfundet må ikke bruge mere, end naturen kan tåle. Regler og afgifter kan bruges til at styre mod det.
Tilhængerne siger: Natur og klima sætter grænser. Beslutninger i dag skal tage hensyn til dem, der kommer efter os.
Kritikerne siger: Omstilling kan koste job og penge her og nu, og nogle mener, at teknologi og markedet kan løse det alene.
I politik bruger man ofte en linje fra venstrefløjen til højrefløjen. Ordene kommer fra tiden omkring den franske revolution i 1789, hvor de, der støttede kongen, sad til højre i salen, og de, der ville ændre samfundet, sad til venstre.
I økonomisk politik: fra mere stat og udligning til mere marked og frihed. En grov tommelfingerregel.
Skalaen siger noget om økonomisk politik. Mod venstre ligger typisk mere offentlig løsning, højere skat og mere udligning. Mod højre ligger typisk mere marked, lavere skat og mere frihed til den enkelte. Det er ikke "godt" eller "skidt" at ligge et sted, det er en beskrivelse.
Skalaen kan ikke alt. Konservatisme og grøn ideologi lader sig ikke placere på den ene linje, fordi de lægger vægt på andre ting end økonomi.
Handler om, hvordan penge og goder fordeles. Eksempler: skat, dagpenge, pension, løn.
Handler om holdninger til, hvordan vi lever sammen. Eksempler: tradition, kultur, tro, og hvor åbent samfundet skal være.
Man kan ligge forskelligt på de to. To personer kan være enige om skatten og alligevel uenige om værdier, og omvendt. Derfor passer ikke alle partier ind i én kasse.
Et parti bygger ofte på en eller flere ideologier, men blander dem. Det vil også gå på kompromis med andre partier, så man kan få flertal. Vil du vide, hvad et parti mener, så læs partiets eget partiprogram, og sammenlign med andre kilder.
Tre gode spørgsmål til et politisk argument:
Fem rigtige i træk, så er niveauet klaret.
0 af 5 i træk