Hvordan forsvarer kroppen sig mod bakterier og virus? Lær de tre forsvarslinjer, hvad lymfocytter og antistoffer gør, og hvordan en vaccine virker.
Hvorfor bliver vi ikke syge hele tiden?
Overalt omkring dig er der mikroorganismer: bakterier, virus, svampe og nogle få parasitter. De fleste er ufarlige, og mange er nyttige (fx bakterierne i din tarm). Men nogle kan give sygdom. Kroppens forsvar mod dem hedder immunforsvaret.
Immunforsvaret er ikke ét organ, men et samarbejde mellem huden, slimhinderne, blodets hvide blodlegemer og dele af kroppen som lymfeknuderne. Det arbejder i tre forsvarslinjer.
Jo længere ind mikroben kommer, jo mere målrettet bliver forsvaret.
1. Ydre forsvar: hold dem ude
Det bedste forsvar er, at mikroberne slet ikke kommer ind. Det ydre forsvar er barrierer, som virker ens mod alt:
Huden er en tæt barriere. Så længe den er hel, kommer de fleste mikrober ikke igennem.
Slimhinder i næse, hals og luftveje er dækket af slim, som fanger støv og mikrober. Fimrehår i luftvejene fejer slimmet op mod svælget.
Tårevæske og spyt indeholder enzymer (fx lysozym), som nedbryder bakterier.
Mavesyre er så sur (pH ca. 1–2), at den dræber mange af de bakterier, vi sluger.
Normale bakterier på huden og i tarmen tager pladsen fra sygdomsfremkaldende bakterier.
2. Uspecifikt forsvar: sæt ind mod alle
Kommer mikroberne alligevel ind, fx gennem et sår, sætter det uspecifikke forsvar ind. Det kaldes uspecifikt, fordi det virker ens mod alle slags mikrober. Det sker hurtigt, i løbet af minutter til timer.
Betændelse (inflammation): blodkarrene ved såret udvider sig, så der kommer mere blod og væske, og flere hvide blodlegemer strømmer til. Du ser det som rødme, varme, hævelse og smerte.
Ædeceller (fagocytter) er hvide blodlegemer, der opsluger mikroberne og nedbryder dem indeni sig selv.
Feber er en del af forsvaret: kroppen hæver sin temperatur, og det gør det sværere for mange mikrober at formere sig.
3. Specifikt forsvar: målrettet og med hukommelse
Hvis uspecifikt forsvar ikke er nok, går det specifikke forsvar i gang. Det er langsommere, første gang (typisk dage), men meget præcist. Det kæmper kun mod den ene mikrobe, som udløste det.
Hver mikrobe har på overfladen antigener: fremmede stoffer, som immunforsvaret kan genkende.
B-lymfocytter er hvide blodlegemer, der danner antistoffer. Et antistof er et protein, der passer som en nøgle i en lås til ét bestemt antigen. Det sætter sig fast på mikroben og gør den uskadelig eller markerer den, så ædecellerne kan fjerne den.
T-lymfocytter kan bl.a. dræbe kroppens egne celler, hvis de er blevet inficeret af virus.
Bagefter bliver nogle lymfocytter tilbage som hukommelsesceller. De husker mikroben, så forsvaret kan reagere meget hurtigere og kraftigere, næste gang den dukker op. Derfor får man som regel kun skoldkopper én gang.
Den gyldne regel:
Ydre forsvar holder ude. Uspecifikt forsvar rammer alle mikrober ens. Specifikt forsvar rammer netop den ene mikrobe og husker den.
Vaccination: øv dig uden at blive syg
Den første gang kroppen møder en mikrobe, tager det tid at danne de rigtige antistoffer, og man kan nå at blive syg. Anden gang går det hurtigt, fordi hukommelsescellerne er klar. En vaccine udnytter det.
Skematisk: antistoffer i blodet. Andet møde giver et hurtigere og højere svar.
En vaccine indeholder en ufarlig udgave af mikroben eller dele af den, eller en opskrift, så kroppen selv laver en ufarlig del (mRNA-vacciner). Kroppen reagerer, som om det var den rigtige, og danner antistoffer og hukommelsesceller, men man bliver typisk ikke syg af selve sygdommen. Møder man senere den rigtige mikrobe, er forsvaret klar. Den første vaccine blev lavet af Edward Jenner i 1796 mod kopper.
Immunitet
Immun betyder beskyttet mod en bestemt sygdom.
Aktiv immunitet: kroppen har selv dannet antistoffer og hukommelsesceller, enten efter sygdom eller efter en vaccine. Den kan vare længe.
Passiv immunitet: man har fået færdige antistoffer udefra, fx et nyfødt barn fra moderen gennem moderkagen og modermælken. Den varer kun kort tid, fordi kroppen ikke selv har lavet dem.
Flokimmunitet: når mange i en befolkning er immune, har en sygdom svært ved at sprede sig, og det beskytter også dem, der ikke kan blive vaccineret.
I Danmark tilbydes børn vacciner gennem børnevaccinationsprogrammet. Det er gratis og frivilligt.
De klassiske fejl
"Antibiotika dræber virus." Nej. Antibiotika virker mod bakterier, ikke mod virus.
"Vaccinen giver mig sygdommen." Nej. Den indeholder en ufarlig udgave eller kun en del af mikroben, så kroppen kan øve sig.
"Antistoffer er celler." Nej. Antistoffer er proteiner, som lymfocytterne (B-lymfocytter) danner.
"Alle hvide blodlegemer gør det samme." Nej. Ædeceller opsluger, B-lymfocytter danner antistoffer, T-lymfocytter dræber inficerede celler.
"Feber er selve sygdommen." Feber er en del af forsvaret mod sygdommen.