Hvorfor stiger priserne, hvad er BNP, og hvad gør Nationalbanken? Lær de vigtigste økonomiske begreber og regn på dem.
BNP (bruttonationalprodukt) er værdien af alt, der bliver produceret i et land i løbet af et år: biler, undervisning, kaffe, sygepleje, apps. Det er et mål for, hvor stor et lands økonomi er.
Økonomisk vækst betyder, at det reale BNP stiger fra år til år, altså BNP justeret for prisstigninger. Det viser, om landet virkelig producerer mere, og ikke bare at priserne er steget.
Nogle ser vækst som afgørende for velstand og job. Andre peger på, at vækst ikke siger alt om, hvordan folk har det, eller hvad den koster for miljøet. Begge perspektiver bruges i debatten.
Inflation betyder, at priserne i gennemsnit stiger. Måles med forbrugerprisindekset: Danmarks Statistik følger prisen på en typisk "indkøbskurv". Er inflationen 3 %, koster kurven i gennemsnit 3 % mere end sidste år.
Købekraft er, hvor meget man kan købe for sin indkomst. Stiger priserne mere end lønnen, falder købekraften. Lønnen målt efter prisstigninger kaldes realløn.
Eksempel: Lønnen stiger 3 %, priserne 5 %. Købekraften falder cirka 2 procentpoint.
Renten er prisen for at låne penge (og belønningen for at spare op). Når renten stiger, bliver det dyrere at låne, og mange bruger mindre. Det kan dæmpe efterspørgslen og dermed inflationen. Når renten falder, er det billigere at låne, og efterspørgslen kan stige.
Nationalbanken er Danmarks centralbank. Den udsteder sedler og holder øje med den finansielle stabilitet og med kronens værdi. Det er Finanstilsynet, der fører tilsyn med bankerne.
Danmark har ikke euroen (et flertal sagde nej ved folkeafstemningen i 2000), men fører en fastkurspolitik: kronen holdes stabil i forhold til euroen, ca. 7,46 kr. pr. euro. Derfor følger de danske renter i store træk renterne i euroområdet.
En stabil kurs gør det nemmere for virksomheder at handle med resten af Europa og giver ro om priser og lån.
Danmark kan ikke selv sætte renten efter, hvordan den danske økonomi går. Det kan være en ulempe, hvis konjunkturerne er forskellige.
Man er arbejdsløs, når man ikke har et job, men gerne vil og kan arbejde og søger arbejde. Arbejdsløshed måles som en procent af arbejdsstyrken: de beskæftigede plus de ledige.
Eksempel: 20.000 ledige og 380.000 i job. Arbejdsstyrken er 400.000, og ledigheden er 20.000 : 400.000 · 100 = 5 %.
Ledighed har forskellige årsager: friktionsledighed (kort tid mellem to job), sæsonledighed (årstiderne, fx i turisme) og strukturledighed (ledige og job passer ikke sammen). Hvis man er medlem af en a-kasse, kan man få dagpenge.
Konjunkturer er økonomiens op- og nedture. De skifter over tid:
Stor efterspørgsel. Mange job og lav ledighed. Risiko: priser og lønninger kan stige hurtigt (inflation).
Lille efterspørgsel. Færre job og højere ledighed. Risiko: virksomheder lukker, og folk mister deres job.
En recession er en nedgang i økonomien. En tommelfingerregel siger, at BNP falder to kvartaler i træk.
Det økonomiske kredsløb viser, hvordan penge og varer går rundt mellem fire aktører: husholdninger, virksomheder, staten og udlandet.
Farvede pile: penge. Grå pile: arbejdskraft, varer og tjenester.
Fem rigtige i træk, så er niveauet klaret.
0 af 5 i træk