Hvorfor er Sjælland bakket og leret, mens Vestjylland er fladt og sandet? Svaret er isen. Lær, hvordan den sidste istid formede det landskab, du går rundt i i dag.
Danmark under isen
For 22.000–20.000 år siden var det meste af Danmark dækket af is. Isen kom fra nord og øst, fra Norge, Sverige og Østersøområdet, hvor den var flere kilometer tyk. Den sidste istid hedder Weichsel-istiden, og den sluttede for ca. 11.700 år siden. Før den har der været flere andre istider, med varmere mellemistider imellem.
Næsten alt det landskab, du ser i Danmark i dag, er formet af isen, af vandet fra isen, eller af havet og vinden bagefter.
Hovedopholdslinjen: hvor isen stoppede
Isen nåede ikke hele vejen. I Jylland stoppede den ved hovedopholdslinjen, som går fra Bovbjerg ved Vesterhavet mod øst til Viborg-egnen og derfra mod syd ned til grænsen ved Padborg. Vest og sydvest for linjen var der isfrit under sidste istid. Øst og nord for den, også i Nordjylland (Thy, Himmerland, Vendsyssel), lå isen.
Groft skitsekort. Den blå streg er hovedopholdslinjen. Det skraverede område var isfrit under sidste istid.
Det isen lavede selv: moræner
Når isen glider frem, skubber og slæber den ler, sand, grus og sten med sig. Det hedder moræne. Moræne er usorteret: store sten, sand og ler ligger hulter til bulter.
Bundmoræne: lagt under isen. Giver et jævnt, svagt bølget landskab, fx store dele af Sjælland og Fyn.
Randmoræne: skubbet op ved isens kant, hvor den stod stille længe. Giver bakker i en lang række.
Moræneler: den fede lerjord fra morænerne. Den holder godt på vand og næring og er god landbrugsjord.
Vandreblokke: kæmpesten, isen slæbte med fra Norge og Sverige.
Det smeltevandet lavede
Isen smeltede hele tiden, og vandet løb i floder under og foran isen. Strømmende vand sorterer materialet: tunge sten bliver liggende først, sand og grus kommer længere ud, og det fine ler skylles væk.
Smeltevandsslette (hedeslette): flade sletter af sand og grus lagt foran isen. Mager sandjord, fx Karup Hedeslette i Midtjylland.
Tunneldal: gravet af smeltevand under højt tryk under isen. Bunden går op og ned, og der ligger tit søer på rad. Mange østjyske fjorde er tunneldale.
Smeltevandsdal: gravet af vand, der løb frit væk fra isen. Jævnt fald.
Ås: en lang, smal ryg af sand og grus, lagt af en flod, der løb i en tunnel i isen. Den ligner en jernbanedæmning.
Tværsnit fra vest (til venstre) mod øst. Isen står stille ved randmorænen, mens smeltevandet lægger en flad slette foran den.
Dødis og bakkeøer
Da isen trak sig tilbage, blev store klumper liggende stille. Det hedder dødis. Klumperne blev dækket af materiale og smeltede langsomt. Bagefter sank jorden sammen, og der blev et uroligt dødislandskab med små bakker og dødishuller, som i dag ofte er vandhuller og moser.
Bakkeøer er gamle bakker fra en ældre istid (Saale-istiden). Under sidste istid lå de på det isfrie land i Vestjylland og stak op som øer i de flade smeltevandssletter. De er blevet rundet af med tiden, så de er lave og bløde, fx Skovbjerg Bakkeø ved Holstebro.
Den gyldne regel: Øst og nord for hovedopholdslinjen lå isen: ler og bakker. Vest og syd for den løb smeltevandet: sand og fladt.
Efter isen: kysterne
Da isen var væk, gik havet og vinden i gang med at forme kysterne:
Klint: stejl kyst, hvor bølgerne æder af en bakke (erosion). Møns Klint og Stevns Klint er af kridt og kalk. Ved Rubjerg Knude æder havet så meget, at fyret blev flyttet i 2019.
Strandvold: en vold af sten og grus, som bølgerne har skubbet op (aflejring).
Klit: sandbakke, som vinden har blæst op bag stranden, især på Vestkysten. En vandreklit uden planter flytter sig, fx Råbjerg Mile ved Skagen.
Marsk: flad, frugtbar jord af slam, som tidevandet har lagt ved Vadehavet, fx Tøndermarsken.
Odde: sandtunge, som havet bygger ud i vandet, fx Skagen Odde med Grenen. Tange: smal stribe sand mellem hav og fjord, fx Agger Tange.
Landhævning: Isen trykkede landet ned. Da den forsvandt, hævede landet sig langsomt igen, mest i det nordlige Danmark. Derfor ligger der i Nordjylland hævet havbund fra stenalderhavet, med gamle kystskrænter inde i landet.
De klassiske fejl
"Hele Danmark var dækket af is." Nej, ikke under sidste istid. Vest- og Sydvestjylland var isfrit.
Randmoræne og bundmoræne. Rand = kanten (bakker på række). Bund = under isen (jævnt og bølget).
Tunneldal og smeltevandsdal. Tunneldalen er gravet under isen (bunden går op og ned). Smeltevandsdalen foran isen (jævnt fald).
Bakkeøer er fra sidste istid. Nej, de er ældre.
Klint og klit. En klint er en stejl kyst, havet æder af. En klit er en sandbakke, vinden bygger.
Huskeliste
Sidste istid: Weichsel. Slut for ca. 11.700 år siden. Isen kom fra nord og øst.
Hovedopholdslinjen: Bovbjerg – Viborg – Padborg. Vest for den var isfrit.