Klimazoner og plantebælter

Vejr er i dag, klima er i gennemsnit

Klima er det vejr, der plejer at være et sted, målt som gennemsnit over mange år (typisk 30). Klimaet bestemmer, hvilke planter der kan vokse naturligt. Derfor hænger klimazoner og plantebælter sammen: hvor det er varmt og vådt, vokser regnskov, og hvor det er koldt, vokser næsten intet.

Hvorfor er det varmest ved ækvator?

Jorden er rund. Ved ækvator står solen højt på himlen, og strålerne rammer næsten lodret. Så samles energien på et lille område, og det bliver varmt. Ved polerne rammer strålerne skråt, så den samme mængde energi spredes ud over et meget større område. Strålerne skal også igennem mere luft. Derfor er det koldt.

Samme bundt solstråler. Lodret: lille, varm plet. Skråt: stor, kølig plet.

De fire klimazoner

• Tropisk (omkring ækvator, nogenlunde mellem vendekredsene ved ca. 23,5°): varmt hele året. Enten regn hele året eller en regntid og en tørtid.
• Subtropisk: varme somre og milde vintre. Her ligger de store varme ørkener og middelhavsklimaet.
• Tempereret: fire årstider. Danmark ligger her, ca. 55° nord for ækvator. Den nordligste, kolde del kaldes den kolde tempererede zone (subarktisk); her vokser nåleskoven (taiga).
• Polar (omkring polerne, nogenlunde inden for polarcirklerne ved ca. 66,5°): koldt hele året. Den varmeste måned er under ca. 10 °C.

Rækkefølgen er den samme mod nord og mod syd: tropisk – subtropisk – tempereret – polar. Grænserne er ikke skarpe linjer, og havstrømme, bjerge og afstand til havet ændrer billedet.

Plantebælterne

Sådan læser du en hydrotermfigur

En hydrotermfigur viser klimaet et sted for hver måned. Den røde kurve er middeltemperaturen (°C, venstre side). De blå søjler er nedbøren (mm, højre side). Bogstaverne nederst er månederne J F M A M J J A S O N D.

Eksempel: fire årstider, milde vintre og nedbør hele året. Det passer til løvskov og kystklima, som i Danmark.

• Varm hele året og meget regn? Regnskov. Varm, men regn kun nogle måneder? Savanne.
• Næsten ingen søjler? Ørken. Ingen regn om sommeren, men om vinteren? Middelhav.
• Er det varmest i december–februar? Så ligger stedet på den sydlige halvkugle, hvor sommeren er omvendt.

Kystklima og fastlandsklima

Vand bliver langsomt varmt og langsomt koldt. Land bliver hurtigt varmt og hurtigt koldt. Derfor udjævner havet temperaturen:

• Kystklima (tæt på havet): kølige somre, milde vintre, lille forskel på sommer og vinter, nedbør hele året.
• Fastlandsklima (langt inde i et kontinent): varme somre, kolde vintre, stor forskel, ofte mindre nedbør.

Danmark har tempereret kystklima: vi har vestenvind fra Atlanterhavet og havet tæt på hele vejen rundt. Moskva ligger på næsten samme breddegrad som København, men har langt koldere vintre, fordi den ligger langt fra havet.

De klassiske fejl

• Savanne og steppe. Begge er græsland, men savannen er tropisk (varm hele året), steppen er tempereret (kolde vintre).
• "Ørkener er altid varme." De tørre varme ørkener er subtropiske, men om natten kan det blive koldt.
• Sydlig halvkugle. Juli er vinter i Australien og Sydafrika. Kig efter, hvornår kurven topper.
• Tundra og taiga. Taiga er skov (nåleskov). Tundra er uden træer.
• Kystklima er ikke "varmere". Det er mildere om vinteren, men køligere om sommeren.

Huskeliste

• Klimazoner fra ækvator: tropisk – subtropisk – tempereret – polar.
• Varmest ved ækvator, fordi solen står højt og strålerne rammer lodret.
• Regnskov og savanne (tropisk). Ørken og middelhav (subtropisk). Løvskov og steppe (tempereret), nåleskov (kold tempereret, subarktisk). Tundra og is (polar).
• Hydrotermfigur: rød kurve = temperatur, blå søjler = nedbør.
• Kystklima: lille forskel. Fastlandsklima: stor forskel. Danmark: tempereret kystklima.

Vælg niveau

Fem rigtige i træk, så er niveauet klaret.