Øst mod vest uden direkte krig: NATO, Berlinmuren, Cubakrisen, våbenkapløbet og Sovjetunionens fald, og hvor Danmark stod.
Efter 2. verdenskrig var der to supermagter: USA og Sovjetunionen. De havde meget forskellige systemer. USA stod for demokrati og markedsøkonomi (kapitalisme). Sovjetunionen byggede på kommunisme (fællesejede produktionsmidler og et klasseløst samfund som mål) og planøkonomi. I praksis var Sovjetunionen en enpartistat, hvor kommunistpartiet styrede alt. Hver side ville have indflydelse i verden.
Det kaldes den kolde krig, fordi supermagterne aldrig kæmpede direkte mod hinanden i en åben storkrig. Til gengæld kappedes de om våben, rummet og indflydelse, og de støttede hver sin side i krige andre steder (proxy-krige). Perioden regnes ofte fra ca. 1947 til 1991.
I 1946 sagde Churchill, at et jerntæppe var faldet ned over Europa. I 1947 sagde den amerikanske præsident Truman, at USA ville støtte lande, der var truet af kommunisme (Truman-doktrinen). USA tilbød også Marshallplanen, en økonomisk hjælp til genopbygningen. Sovjetunionen afviste den og dannede i stedet Comecon. Danmark modtog hjælp fra Marshallplanen.
Tyskland var delt i fire zoner, og Berlin lå i den sovjetiske zone, men var selv delt i fire sektorer. I 1948 spærrede Sovjet vejene til Vestberlin (Berlinblokaden), og vestmagterne forsynede byen fra luften (luftbro). I 1949 blev Vesttyskland og Østtyskland to stater.
NATO blev stiftet den 4. april 1949. Danmark var med fra start. Danmark havde først forsøgt at oprette et skandinavisk forsvarsforbund sammen med Norge og Sverige, men det lykkedes ikke. Efter erfaringerne i 1940, hvor neutraliteten ikke beskyttede Danmark, ville Danmark have stærke allierede. I 1957 erklærede Danmark, at der ikke skulle være atomvåben på dansk jord i fredstid. Danmark ligger ved indsejlingen til Østersøen, og i 1951 blev der indgået en forsvarsaftale med USA om Grønland.
I 1955 blev Vesttyskland medlem af NATO. Som svar oprettede Sovjetunionen Warszawapagten med de østeuropæiske lande.
Mange østtyskere flygtede til Vest via Berlin. Derfor byggede Østtyskland Berlinmuren den 13. august 1961. Den stod til 9. november 1989.
I oktober 1962 opdagede USA sovjetiske atommissiler på Cuba. USA indførte en blokade. Verden frygtede atomkrig, men Kennedy og Khrusjtjov nåede en aftale: Sovjet fjernede missilerne, og USA lovede ikke at invadere Cuba og fjernede i hemmelighed missiler fra Tyrkiet. Efterfølgende kom bl.a. en direkte fjernskriverforbindelse mellem Washington og Moskva (den varme linje).
Begge sider byggede flere og stærkere atomvåben. Tanken var afskrækkelse: ingen ville angribe, fordi hævnen ville blive ødelæggende. Der var også et rumkapløb: Sputnik (1957), Gagarin (1961) og månelandingen (1969). I 1970'erne var der afspænding med aftaler om at begrænse våben, og i 1987 blev INF-traktaten underskrevet.
Fra 1985 indførte lederen Gorbatjov reformer: glasnost (åbenhed) og perestrojka (omstrukturering). I 1989 væltede kommunistiske styrer i Østeuropa, og Berlinmuren faldt. Tyskland blev genforenet 3. oktober 1990. I slutningen af 1991 blev Sovjetunionen opløst, og den kolde krig sluttede. Fra 1999 blev flere østeuropæiske lande medlemmer af NATO. De ville have tryghed, mens Rusland så udvidelsen som en trussel. Finland blev medlem i 2023 og Sverige i 2024.
Fem rigtige i træk, så er niveauet klaret.
0 af 5 i træk