Dansk

Læseforståelse

Læs en kort tekst og svar på spørgsmålene: Hvad står der? Hvem har skrevet den, og hvorfor? Hvad står der mellem linjerne? Sådan går du til en læseprøve.

Sådan læser du en tekst til en prøve

I en læseprøve (som FP9) er der en tekst og en række spørgsmål. Spørgsmålene er af forskellige slags, og de kræver forskellige ting af dig. Når du ved, hvilken slags spørgsmål det er, bliver det langt lettere at finde svaret.

1. Læs hele tekstenSig til dig selv, hvad den handler om, og hvem der skriver. 2. Læs spørgsmåletHvad bliver du spurgt om: et faktum, et ord, afsenderen eller noget mellem linjerne? 3. Gå tilbage i tekstenFind stedet, der handler om spørgsmålet. Gæt ikke ud fra hukommelsen. 4. Tjek svaretPasser det med præcis det, der står, eller kan du bare bortforklare det?

Fakta: hvad står der?

Svaret står direkte i teksten, ofte med andre ord end i spørgsmålet. Find stedet og læs nøje: tidspunkt, sted, pris, antal og navne er de ting, der oftest er forkerte i de gale svar.

Fælde: flere svar kan lyde rigtigt, fordi de nævner noget fra teksten. Kun ét svarer på det, der spørges om.

Den gyldne regel:
Svaret skal kunne peges ud i teksten. Kan du ikke finde et sted, der viser, at svaret er rigtigt, er det sandsynligvis forkert.

Ordets betydning i teksten

Mange ord har flere betydninger. Spørgsmålet er altid, hvad ordet betyder her. Læs sætningen før og efter, og sæt det svar ind, du overvejer, i stedet for ordet. Hvis sætningen stadig giver mening, er du nok på rette spor.

Eksempel: Jeg har lyst til is betyder, at jeg gerne vil have is. Men Det var lyst i stuen betyder, at der var lys. Det er samme ord, og sætningen afgør betydningen.

Afsender, modtager og hensigt

Afsender: hvem har skrevet teksten? (en butik, en journalist, en elev, kommunen)
Modtager: hvem er den skrevet til? (kunder, avisens læsere, forældre)
Hensigt: hvad vil afsenderen? Informere (give oplysninger), overtale (få dig til at købe eller mene noget), underholde (få dig til at grine eller leve dig ind i en historie).

Tip: ord som køb, stem, giv, tag chancen og tilbud på "kun i dag" fortæller, at teksten vil overtale.

Læse mellem linjerne

Nogle gange står svaret ikke direkte. Teksten giver dig små spor, og du udleder resten. Det kaldes at læse mellem linjerne.

Teksten sigerHun smækkede døren og gik direkte op på sit værelse uden at sige hej. Sporenesmækkede, ingen hilsen Du udlederHun er vred eller ked af det.

Pas på ikke at gå for langt: det, du udleder, skal kunne forklares med spor i teksten. Ikke det, du bare tror.

Genre og virkemidler

Genre er tekstens slags: reklame, nyhedsnotits, læserbrev, brugsanvisning, novelle, tale, anmeldelse, mail. Hver genre har sine kendetegn:

Reklame: ros, tilbud, opfordring til at købe.
Nyhedsnotits: fakta, hvem/hvad/hvor/hvornår, ingen mening.
Læserbrev: "Kære redaktør", en mening og en opfordring.
Brugsanvisning: nummererede trin og opfordringer (Tag, sæt, tryk).
Novelle: personer, handling og tanker, ofte med billeder.

Virkemidler (metafor, sammenligning, ironi, gentagelse med flere) forklares på siden Sproglige virkemidler. Her skal du bare kunne genkende dem i en tekst.

Huskeliste

Læs teksten, så spørgsmålet, og gå tilbage til teksten.
Fakta: findes direkte. Ordets betydning: sæt svaret ind i sætningen.
Afsender, modtager, hensigt: hvem skriver til hvem, og hvad vil afsenderen?
Mellem linjerne: brug sporene i teksten, ikke din fantasi.
Genre: se på kendetegnene (hilsen, opfordring, trin, handling).
Vælg det svar, der passer bedst til hele teksten, ikke bare til en enkelt sætning.