Hvor langt er der egentlig, når der er 4 cm på kortet? Her lærer du verdenshjørner, målestok, højdekurver og kortets tegn, så du kan finde vej med et kort.
Et kort er en tegning af et område set lige oppefra, bare gjort meget mindre. Alt er formindsket lige meget, så afstandene på kortet passer med virkeligheden, hvis du ved, hvor meget der er formindsket. Det står i kortets målestok.
For at kunne bruge et kort skal du kunne tre ting: finde retningen (verdenshjørner), regne afstanden ud (målestok) og forstå kortets tegn (signaturer og højdekurver).
De fire verdenshjørner er nord (N), øst (Ø), syd (S) og vest (V). Imellem dem ligger nordøst (NØ), sydøst (SØ), sydvest (SV) og nordvest (NV). På næsten alle kort er nord opad. Så er øst til højre, syd nedad og vest til venstre.
Gå med uret rundt fra toppen: N – Ø – S – V. Et kompas har en magnetisk nål, der peger mod nord. Solen står op i øst, står i syd ved middagstid (her i Danmark) og går ned i vest.
Målestokken 1:50.000 betyder, at 1 cm på kortet er 50.000 cm i virkeligheden. Men 50.000 cm er svært at forestille sig, så man regner om:
Du måler 3 cm på et kort i 1:50.000. Hvor langt er det?
Der er 2 km til stranden. Hvor mange cm er det på et kort i 1:25.000?
Mange kort har også en målestokslinje: en lille lineal, der fx viser, hvor lang 1 km er på kortet. Den kan du bruge direkte, uden at regne.
Det driller næsten alle: et lille tal efter kolon er en stor målestok.
Tænk på 1:10.000 som brøken 1/10.000. Den er større end 1/1.000.000.
På et kort er ting vist med farver og små tegn, der kaldes signaturer. Hvad de betyder, står i signaturforklaringen i kanten af kortet. Kig altid der først, for kort kan være forskellige. På de fleste almindelige kort gælder dog:
En højdekurve er en streg, der forbinder steder, som ligger lige højt over havet. Højdeforskellen mellem to kurver kaldes ækvidistancen, fx 5 m. Små lukkede ringe inderst er oftest toppen af en bakke.
Tætte kurver = stejlt. Langt mellem kurverne = fladt. På tegningen er bakken stejlest ved A.
Jorden er en kugle, og en kugleoverflade kan ikke lægges helt fladt ud uden at blive strakt eller klippet. Måden, man "folder kloden ud" på, kaldes en kortprojektion, og alle projektioner snyder lidt.
Det mest kendte verdenskort, Mercators projektion (fra 1569), blev lavet til søfart. Det passer godt ved ækvator, men strækker landene mere og mere, jo tættere de ligger på polerne. Derfor ser Grønland næsten lige så stort ud som Afrika, selvom Afrika i virkeligheden er ca. 14 gange større. En globus viser størrelserne rigtigt.
Fem rigtige i træk, så er niveauet klaret.
0 af 5 i træk