ØverumSamfundsfag
Samfundsfag

Demokrati og magtens tredeling

Hvorfor er magten i Danmark delt mellem Folketinget, regeringen og domstolene, og hvilke friheder giver Grundloven dig?

Hvad er demokrati?

Demokrati kommer fra græsk og betyder folkestyre: folket har indflydelse på, hvem der bestemmer, og hvordan landet styres. Det modsatte er et diktatur, hvor magten ligger hos én person eller en lille gruppe, som man ikke kan stemme ud.

Et demokrati er mere end valg. Der skal også være frie medier, frie meninger og domstole, som ikke tager ordrer fra politikerne.

Magtens tredeling: tre magter

Tænk på en fodboldkamp: Der er spillerne, der spiller, nogle regler og en dommer. Hvis spillerne også selv skrev reglerne og dømte i kampen, ville det gå galt. I Danmark er statens magt derfor delt i tre:

Tre magter, som holder øje med hinanden.

  • Den lovgivende magt laver lovene. Den ligger hos Folketinget.
  • Den udøvende magt fører lovene ud i livet og styrer landet dag til dag. Den ligger hos regeringen og forvaltningen: ministerierne, kommunerne, politiet.
  • Den dømmende magt afgør, om loven er brudt, og hvad der så skal ske. Den ligger hos domstolene.

Idéen er mest kendt fra den franske filosof Montesquieu fra 1700-tallet. Formelt står der i Grundloven, at kongen og Folketinget i fællesskab har den lovgivende magt. I praksis er det Folketinget, der bestemmer.

Den gyldne regel:
Folketinget laver lovene. Regeringen fører dem ud i livet. Domstolene dømmer efter dem. Ingen af dem må have al magten.

Hvorfor deler vi magten?

Hvis én person eller gruppe både lavede lovene, udførte dem og dømte i sagerne, kunne den misbruge sin magt. Når magten er delt, kan de tre kontrollere hinanden (gensidig kontrol):

  • Folketinget kan fælde en regering ved et mistillidsvotum og stille spørgsmål til ministrene.
  • Domstolene kan afgøre, om en myndighed eller en minister har holdt sig inden for loven, og om en lov strider mod Grundloven.
  • Regeringen foreslår de fleste love, og statsministeren kan udskrive valg.

Delingen er ikke total. Ministre kan også være folketingsmedlemmer, og regeringen må ikke have et flertal imod sig i Folketinget. Medierne kaldes ofte "den fjerde statsmagt", men de har ikke formel magt. De kontrollerer ved at fortælle, hvad der foregår.

Grundloven

Grundloven er Danmarks vigtigste lov. Den bestemmer, hvordan landet styres, og hvilke rettigheder borgerne har. Alle andre love skal passe til den. Den første kom i 1849 (Junigrundloven), og den nuværende er fra 1953. Grundlovsdag er 5. juni.

Grundloven er svær at ændre: Ændringen skal vedtages af to Folketing med et valg imellem. Ved folkeafstemningen skal et flertal stemme ja, og ja-stemmerne skal være mindst 40 % af alle stemmeberettigede.

Danmark er et konstitutionelt monarki: Monarken er statsoverhoved, men har ingen reel politisk magt, fordi Grundloven begrænser den.

Frihedsrettigheder

Frihedsrettigheder beskytter dig mod, at staten blander sig i dit liv. De vigtigste i Grundloven:

Ytringsfrihed

Du må frit sige og skrive din mening. Staten må ikke censurere på forhånd. Men du kan stilles til ansvar bagefter, hvis du bryder loven, fx ved trusler eller ærekrænkelser (injurier).

Forsamlingsfrihed

Du må samles med andre, fx til en demonstration, uden at spørge om lov først. Man skal være ubevæbnet og fredelig, og politiet kan forbyde en forsamling, hvis der er fare for ro og orden.

Foreningsfrihed

Du må danne foreninger og være medlem af dem: en fodboldklub, en fagforening, et politisk parti.

Religionsfrihed

Du må tro på det, du vil, vælge at skifte tro eller slet ikke tro på noget.

Der er også andre, fx retten til et privatliv og til at blive stillet for en dommer inden 24 timer, hvis man er anholdt.

Direkte og repræsentativt demokrati

FormHvad er det?
Direkte demokratiBorgerne stemmer selv om de enkelte sager. I antikkens Athen mødtes borgerne og stemte direkte.
Repræsentativt demokratiBorgerne vælger repræsentanter, som træffer beslutningerne. Sådan er det i Danmark.

Danmark har også lidt direkte demokrati: folkeafstemninger. Nogle er påkrævede, fx når Grundloven ændres. Andre kan komme, hvis en tredjedel af Folketinget kræver det om en vedtaget lov. Danskerne har fx stemt om EF-medlemskab (1972) og om euroen (2000).

Retsstat og menneskerettigheder

I en retsstat gælder loven for alle, også for politikerne og myndighederne. Det betyder fx:

  • Dommerne er uafhængige og må ikke få ordrer fra politikerne.
  • Uskyldsformodning: man er uskyldig, til det er bevist, at man er skyldig.
  • Retssager er som udgangspunkt åbne, og man har ret til en advokat og til at forklare sig.
  • Alle kan få prøvet deres sag ved en domstol: først byretten, så landsretten og til sidst Højesteret.

Menneskerettigheder er rettigheder, som gælder alle mennesker, uanset hvor de bor. FN vedtog en verdenserklæring i 1948, og Europa har en menneskerettighedskonvention fra 1950. En domstol i Strasbourg kan afgøre sager om den.

De klassiske misforståelser

  • "Statsministeren bestemmer alt." Nej: Folketinget vedtager lovene, og domstolene kontrollerer, at loven overholdes.
  • "Ytringsfrihed betyder, at man må sige hvad som helst uden konsekvenser." Nej: Der er ingen forhåndscensur, men man kan blive dømt bagefter for fx trusler eller injurier.
  • "Regeringen og Folketinget er det samme." Nej: Regeringen er en del af den udøvende magt, Folketinget af den lovgivende.
  • "Politiet er en domstol." Nej: Politiet efterforsker og anholder (udøvende), men det er en dommer, der afgør, om man er skyldig.
  • "Demokrati er bare flertallets vilje." Nej: Flertallet bestemmer, men mindretal har også rettigheder, og Grundloven beskytter alle.

Huskeliste

  • Lovgivende = Folketinget (laver love). Udøvende = regeringen (fører ud i livet). Dømmende = domstolene (dømmer).
  • Idéen kommer fra Montesquieu. Formålet: ingen skal have al magten.
  • Grundloven: 1849 (første), 1953 (nuværende), 5. juni er grundlovsdag.
  • Frihedsrettigheder: ytring, forsamling, forening, religion.
  • Direkte demokrati: folket stemmer om sagerne. Repræsentativt: folket vælger repræsentanter.
  • Retsstat: loven gælder for alle. Uskyldig, til det modsatte er bevist.