Hvorfor er magten i Danmark delt mellem Folketinget, regeringen og domstolene, og hvilke friheder giver Grundloven dig?
Demokrati kommer fra græsk og betyder folkestyre: folket har indflydelse på, hvem der bestemmer, og hvordan landet styres. Det modsatte er et diktatur, hvor magten ligger hos én person eller en lille gruppe, som man ikke kan stemme ud.
Et demokrati er mere end valg. Der skal også være frie medier, frie meninger og domstole, som ikke tager ordrer fra politikerne.
Tænk på en fodboldkamp: Der er spillerne, der spiller, nogle regler og en dommer. Hvis spillerne også selv skrev reglerne og dømte i kampen, ville det gå galt. I Danmark er statens magt derfor delt i tre:
Tre magter, som holder øje med hinanden.
Idéen er mest kendt fra den franske filosof Montesquieu fra 1700-tallet. Formelt står der i Grundloven, at kongen og Folketinget i fællesskab har den lovgivende magt. I praksis er det Folketinget, der bestemmer.
Hvis én person eller gruppe både lavede lovene, udførte dem og dømte i sagerne, kunne den misbruge sin magt. Når magten er delt, kan de tre kontrollere hinanden (gensidig kontrol):
Delingen er ikke total. Ministre kan også være folketingsmedlemmer, og regeringen må ikke have et flertal imod sig i Folketinget. Medierne kaldes ofte "den fjerde statsmagt", men de har ikke formel magt. De kontrollerer ved at fortælle, hvad der foregår.
Grundloven er Danmarks vigtigste lov. Den bestemmer, hvordan landet styres, og hvilke rettigheder borgerne har. Alle andre love skal passe til den. Den første kom i 1849 (Junigrundloven), og den nuværende er fra 1953. Grundlovsdag er 5. juni.
Grundloven er svær at ændre: Ændringen skal vedtages af to Folketing med et valg imellem. Ved folkeafstemningen skal et flertal stemme ja, og ja-stemmerne skal være mindst 40 % af alle stemmeberettigede.
Danmark er et konstitutionelt monarki: Monarken er statsoverhoved, men har ingen reel politisk magt, fordi Grundloven begrænser den.
Frihedsrettigheder beskytter dig mod, at staten blander sig i dit liv. De vigtigste i Grundloven:
Du må frit sige og skrive din mening. Staten må ikke censurere på forhånd. Men du kan stilles til ansvar bagefter, hvis du bryder loven, fx ved trusler eller ærekrænkelser (injurier).
Du må samles med andre, fx til en demonstration, uden at spørge om lov først. Man skal være ubevæbnet og fredelig, og politiet kan forbyde en forsamling, hvis der er fare for ro og orden.
Du må danne foreninger og være medlem af dem: en fodboldklub, en fagforening, et politisk parti.
Du må tro på det, du vil, vælge at skifte tro eller slet ikke tro på noget.
Der er også andre, fx retten til et privatliv og til at blive stillet for en dommer inden 24 timer, hvis man er anholdt.
| Form | Hvad er det? |
|---|---|
| Direkte demokrati | Borgerne stemmer selv om de enkelte sager. I antikkens Athen mødtes borgerne og stemte direkte. |
| Repræsentativt demokrati | Borgerne vælger repræsentanter, som træffer beslutningerne. Sådan er det i Danmark. |
Danmark har også lidt direkte demokrati: folkeafstemninger. Nogle er påkrævede, fx når Grundloven ændres. Andre kan komme, hvis en tredjedel af Folketinget kræver det om en vedtaget lov. Danskerne har fx stemt om EF-medlemskab (1972) og om euroen (2000).
I en retsstat gælder loven for alle, også for politikerne og myndighederne. Det betyder fx:
Menneskerettigheder er rettigheder, som gælder alle mennesker, uanset hvor de bor. FN vedtog en verdenserklæring i 1948, og Europa har en menneskerettighedskonvention fra 1950. En domstol i Strasbourg kan afgøre sager om den.
Fem rigtige i træk, så er niveauet klaret.
0 af 5 i træk