Fra skuddene i Sarajevo til krisen i 1930'erne: hvorfor kom krigen, hvad skete der i Danmark, og hvordan voksede diktaturerne frem?
1. verdenskrig varede fra 1914 til 1918. Den kom ikke fra ét eneste skud, men fra flere ting, der havde bygget sig op i mange år:
To store alliancer stod over for hinanden (Italien skiftede side i 1915, og flere kom til senere).
Den 28. juni 1914 blev den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand og hans hustru skudt i Sarajevo af den bosniske serber Gavrilo Princip. Østrig-Ungarn erklærede Serbien krig, og alliancerne trak flere lande med. Tyskland trængte ind i Belgien, og Storbritannien kom med. Skuddet var gnisten, ikke den eneste årsag.
Krigen blev til skyttegravskrig: soldaterne lå i lange grave, og fronten flyttede sig næsten ikke. Nye våben som maskingeværer, giftgas, kampvogne og ubåde gjorde krigen voldsom. I 1917 gik USA ind, og i Rusland kom en revolution (Oktoberrevolutionen, 7. november efter vores kalender). Den 11. november 1918 blev der våbenstilstand. Fredsaftalen i Versailles i 1919 pålagde Tyskland at afgive land, betale erstatning og begrænse sin hær, og den gjorde Tyskland ansvarligt for krigen (krigsskyldsparagraffen).
Danmark var neutralt: vi deltog ikke i krigen og tog ikke parti. Men krigen kunne mærkes. Der kom mangel på nogle varer, rationering og høje priser, og Danmark lagde miner ud i farvandene for at holde krigsskibe væk. Danmark kunne handle med begge sider.
Sønderjylland hørte til Tyskland siden 1864. Derfor måtte mange sønderjyder kæmpe i tysk uniform, og mange faldt. I 1917 solgte Danmark De Vestindiske Øer til USA.
Kvinder havde kæmpet for at få indflydelse. Først fik de kommunal valgret i 1908. Med Grundloven i 1915 fik kvinder og tjenestefolk valgret og valgbarhed til Rigsdagen. Valgret er retten til at stemme. Valgbarhed er retten til at blive valgt. Første gang kvinder stemte til Rigsdagen, var i 1918, og de første kvinder blev valgt, og i 1924 blev Nina Bang Danmarks første kvindelige minister.
Efter krigen skulle Slesvig afgøres ved folkeafstemninger i to zoner. I Nordslesvig (10. februar 1920) stemte knap tre fjerdedele for at blive dansk. I zonen syd for (14. marts 1920) stemte et stort flertal for at blive tysk, og den blev ved Tyskland. Grænsen blev trukket, og Nordslesvig (Sønderjylland) kom tilbage til Danmark. Kong Christian 10. red over den gamle grænse den 10. juli 1920. Før da var der den såkaldte påskekrise, hvor kongen afskedigede Zahles regering.
I 1920'erne gik det godt i USA. Mange købte aktier på lånte penge. I oktober 1929 faldt aktiekurserne voldsomt på Wall Street. Banker og virksomheder gik fallit, og der kom en verdensomspændende depression med høj arbejdsløshed. Danmark levede af at eksportere landbrugsvarer, så krisen ramte hårdt, og arbejdsløsheden var meget høj i begyndelsen af 1930'erne.
Den 30. januar 1933 blev Kanslergadeforliget indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre) og Venstre. Kronen blev devalueret, der kom hjælp til landbruget og de arbejdsløse, og en storkonflikt blev undgået. Samme år kom en stor socialreform (K.K. Steincke).
Krisen og vreden efter krigen gav grobund for ideologier, hvor én leder og ét parti kontrollerer næsten alt. De kaldes totalitære. Fælles træk: ingen frie valg, propaganda, hemmeligt politi og forfølgelse af modstandere.
I Danmark fik dansk nazisme (DNSAP) aldrig stor tilslutning. De fleste stemte på de gamle demokratiske partier. Den 1. september 1939 angreb Tyskland Polen, og 2. verdenskrig begyndte.
Fem rigtige i træk, så er niveauet klaret.
0 af 5 i træk