Kirken, stænderne, Valdemarerne og Den Sorte Død: Danmark fra ca. 1050 til 1536, da riget blev kristent, dyrket af bønder og styret af konger, adel og biskopper.
Middelalderen er tiden fra ca. år 1050 til 1536 i Danmarks historie. Navnet betyder, at den ligger "i midten" mellem oldtiden og nyere tid. I Danmark begynder den, da vikingetiden er slut og kristendommen er sat i system, og den slutter med reformationen i 1536.
Landet var et landbrugssamfund. De fleste var bønder, som boede i små landsbyer. Kirken styrede hverdagen: dåb, bryllup, begravelse og søndagens gudstjeneste. Langt de fleste kunne ikke læse. Kun præster og munke skrev, og de skrev på latin.
Seks pejlemærker i middelalderen. Afstandene er ikke målfaste.
I Danmark var kirken katolsk, altså underlagt paven i Rom. Der var en kirke i næsten hver landsby, ofte bygget af kampesten. Området omkring kirken hed et sogn. Bønderne skulle give tiende, altså hver tiende del af høsten, til kirken. På kirkens vægge malede man kalkmalerier med bibelhistorier, så også dem, der ikke kunne læse, kunne forstå dem. Fra ca. 1104 var biskoppen i Lund ærkebiskop for hele Norden.
I klostre boede munke og nonner. De skulle både bede og arbejde: de dyrkede jord, passede syge og skrev bøger i hånden. Kirken ejede meget jord og blev rig og magtfuld. Mange gav gaver til kirken for at sikre sig plads i himlen.
Samfundet var delt i stænder: grupper med forskellige rettigheder og pligter.
En fæstebonde lejede sin gård af en godsejer. Landgilde var den afgift, han betalte for det.
Danmark var et valgkongedømme: stormændene valgte konge, men han skulle komme fra kongens slægt. Nogle konger måtte love at regere efter aftale i en håndfæstning. En af de tidligste kendte er fra 1282, under Erik Klipping.
Valdemar den Store (konge fra 1157) fik sammen med biskop Absalon ro i riget efter en lang borgerkrig. København var allerede et lille fiskerleje, og ifølge traditionen byggede Absalon omkring 1167 en borg der. Hans efterfølger Valdemar Sejr (konge 1202–1241) erobrede land ved Østersøen og lod Jyske Lov udstede i 1241. Den gjaldt for Jylland og Fyn og begynder: "Med lov skal land bygges."
Dannebrog siges at være faldet ned fra himlen under et slag i Estland i 1219 og at have givet danskerne sejren. Det er en legende: en fortælling, der er givet videre, men som ikke kan bevises. Historikere mener, at historien først blev skrevet ned mange år senere.
En købstad var en by med ret til at drive handel og håndværk. Her boede borgerne, som organiserede sig i gilder, hvor håndværkere og købmænd hjalp hinanden. Ribe, Roskilde, Odense og Viborg er gamle købstæder.
Hansestæderne var en sammenslutning af nordtyske handelsbyer, ledet af Lübeck. De dominerede handelen i Østersøen og Nordsøen. Fra de skånske sildemarkeder købte de store mængder sild, og salt blev vigtigt for at gøre fisk holdbar. Danske konger og Hansaen var ofte i strid. Efter krigen mod Valdemar Atterdag fik byerne store rettigheder i freden i Stralsund i 1370.
Den Sorte Død var en pest, der nåede Danmark omkring år 1350. Vi ved i dag, at den skyldtes en bakterie, som spredtes med lopper på rotter og mennesker. Dengang kendte ingen årsagen, og mange troede, at den var Guds straf for synd.
I Europa døde en stor del af befolkningen, ofte regner man med en tredjedel eller mere. I Danmark stod mange gårde tomme. Følgen var mangel på arbejdskraft. De, der overlevede, kunne ofte kræve bedre vilkår af godsejerne.
Valdemar Atterdag (konge fra 1340) samlede riget igen efter en periode, hvor store dele var pantsat til tyske grever. Hans datter Margrete blev gift med Norges konge. Da deres søn Oluf døde i 1387, blev hun regent (styrer på kongens vegne) i Danmark og Norge, og senere også i Sverige.
I 1397 blev hendes grandnevø Erik af Pommern kronet i Kalmar. Det samlede Danmark, Norge og Sverige i Kalmarunionen, en union under samme konge. Margrete styrede i praksis, til hun døde i 1412. Sverige gjorde sig fri under Gustav Vasa i 1523, men Danmark og Norge forblev forenet i mange hundrede år.
Fem rigtige i træk, så er niveauet klaret.
0 af 5 i træk