Mikroorganismer

Små væsener overalt

Mikroorganismer er levende væsener, der er så små, at du skal bruge et mikroskop for at se dem. De er overalt: i jorden, i vandet, på din hud og i din tarm. Nogle er nyttige, nogle kan gøre os syge, og de fleste mærker vi slet ikke. Der findes bl.a. bakterier, virus, svampe og encellede parasitter. Vi ser nærmere på de tre første.

De tre grupper vi ser på. Virus er den mindste.

Bakterier

En bakterie består af én celle. Den har ikke en rigtig cellekerne: arvemassen ligger frit i cellen. Bakterier formerer sig ved at dele sig i to. Under gode forhold kan nogle bakterier dele sig ca. hver 20. minut, så der kan hurtigt komme rigtig mange.

Virus

Virus er langt mindre end bakterier. Et virus er ikke en celle: det består af arvemasse pakket i en skal af protein. Det kan ikke formere sig alene. Det skal ind i en værtscelle (fx en celle i din hals) og bruge cellens "maskineri" til at lave nye virus. Eksempler: forkølelse, influenza, mæslinger, skoldkopper.

Svampe

Svampe er hverken planter eller dyr. De har ingen grønkorn og laver ikke fotosyntese. De får næring ved at nedbryde andet organisk stof. Gær er en encellet svamp. Skimmelsvampe består af tynde tråde og vokser på fx gammelt brød. Paddehatte er også svampe. Svampe formerer sig bl.a. med små sporer.

Nyttige mikroorganismer

• Mælkesyrebakterier laver yoghurt, tykmælk og ost af mælk.
• Gær får brøddej til at hæve og bruges til øl og vin (gæring).
• Nedbrydere (bakterier og svampe) omsætter døde planter og dyr til næring i jorden. Det sker i kompost og i skovbunden.
• Tarmbakterier hjælper os med at nedbryde fødeemner, som vi selv ikke kan fordøje.
• Skimmelsvampe af slægten Penicillium bruges både til blåskimmelost og til medicinen penicillin. Det er to forskellige arter i samme slægt.

Skadelige mikroorganismer

Nogle mikroorganismer giver infektioner: bakterier giver fx halsbetændelse og blærebetændelse, virus giver influenza og mæslinger, og svampe giver fx fodsvamp. Mikroorganismer kan også fordærve mad (skimmel, sur mælk) og give madforgiftning, fx salmonella.

Antibiotika og resistens

Antibiotika er medicin, der dræber eller bremser bakterier. Det virker ikke på virus og ikke på svampe. Derfor hjælper antibiotika ikke mod forkølelse og influenza.

Resistens opstår ved tilfældige mutationer hos nogle bakterier. Hvis antibiotika bruges for ofte eller forkert, overlever de bakterier, der kan tåle medicinen, og de bliver mere udbredt. De er resistente. Så virker medicinen ikke længere på dem. Derfor bruges antibiotika kun, når lægen mener, det er nødvendigt, og man følger lægens anvisninger.

Vækst og hygiejne

Bakterier trives, hvor der er næring, fugt og passende varme. Under gode forhold fordobles antallet igen og igen: 1, 2, 4, 8, 16 ... Det går hurtigt.

• Kulde bremser væksten. Derfor opbevarer vi mad i køleskab. Frysning stopper væksten, men dræber ikke alle bakterier.
• Varme dræber mange mikroorganismer. Derfor skal fx kylling gennemstegges.
• Salt, sukker, syre (eddike), tørring og røgning gør det svært for mikroorganismer at vokse. Det kaldes konservering.
• Håndvask med sæbe fjerner mikroorganismer, fx før madlavning og efter toiletbesøg.

De klassiske fejl

• "Virus er små bakterier." Nej. Virus er ikke celler og er meget mindre.
• "Antibiotika hjælper mod forkølelse." Nej. Forkølelse skyldes virus.
• "Alle bakterier er farlige." Nej. De fleste er harmløse eller nyttige.
• "Svampe er planter." Nej. Svampe har ingen grønkorn og er en gruppe for sig.
• Resistens er ikke, at kroppen vænner sig til medicin. Det er bakterierne, der bliver modstandsdygtige.

Huskeliste

• Bakterie: én celle. Virus: ikke en celle, kun i værtsceller. Svampe: gær og skimmel.
• Nyttige: yoghurt, brød, nedbrydere, tarmbakterier. Skadelige: infektioner og fordærvet mad.
• Antibiotika virker kun på bakterier. Resistens opstår ved mutationer og bliver mere udbredt ved for hyppig eller forkert brug.
• Kulde bremser vækst, varme dræber, håndvask fjerner.

Vælg niveau

Fem rigtige i træk, så er niveauet klaret.