Hvordan opdager din krop verden, og hvordan sendes signalerne? Lær hjernen, rygmarven, refleksen, øjet, øret, de andre sanser og hormonerne.
Kroppens beskedsystem
Hele tiden kommer der information ind: lys, lyd, varme, smag. Og hele tiden skal kroppen svare: løfte en arm, blinke, løbe. Det klarer nervesystemet. Det sender hurtige elektriske signaler rundt i kroppen. Ved siden af findes hormonerne, som sender kemiske beskeder med blodet. De virker langsommere, men holder længere.
Hjerne, rygmarv og nerver
Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven. Hjernen er beskyttet af kraniet, og rygmarven er beskyttet af ryghvirvlerne.
Det perifere nervesystem er alle nerverne uden for hjerne og rygmarv. De løber ud til hele kroppen.
Sensoriske nerver leder signaler fra sanserne ind til centralnervesystemet. Motoriske nerver leder signaler ud til musklerne.
En nervecelle er lang og tynd og leder elektriske signaler. Mellem to nerveceller overføres signalet med kemiske signalstoffer. Mange nervetråde i en bundt udgør en nerve.
Viljestyret og refleks
Når du vælger at række hånden op, er det viljestyret: hjernen beslutter. En refleks er en hurtig, automatisk reaktion. Den sker, før hjernen når at bestemme noget. Det beskytter dig: du trækker hånden væk fra en varm kogeplade, før du har nået at mærke, at det gør ondt.
Andre reflekser: at blinke, at nyse, at hoste, at pupillen bliver mindre i skarpt lys, og at benet sparker, når lægen banker under knæet.
Den gyldne regel:
Refleks: sanseorgan, sensorisk nerve, rygmarv, motorisk nerve, muskel. Det går hurtigt, fordi signalet ikke skal vente på hjernens beslutning.
Øjet
Skematisk øje, set fra siden.
Hornhinden: gennemsigtigt yderlag foran på øjet. Den bryder lyset, så det samles.
Regnbuehinden (iris) er den farvede ring. Pupillen er hullet i midten, der lukker lys ind. Den bliver mindre i skarpt lys og større i mørke.
Linsen samler lyset yderligere og ændrer form, så du kan se skarpt både tæt på og langt væk.
Nethinden bagest i øjet har lysfølsomme sanseceller. Tappe giver farvesyn og skarpt syn i godt lys. Stave virker i svagt lys og giver ikke farver.
Synsnerven leder signalerne til hjernen. Det er hjernen, der tolker dem som et billede.
Øret
Skematisk øre. Lyd bevæger sig fra venstre mod højre.
Ydre øre og øregang opsamler lyden og leder den ind.
Trommehinden er en tynd hinde, der svinger, når lyden rammer den.
I mellemøret overfører tre små øreknogler (hammer, ambolt og stigbøjle) svingningerne.
Sneglen i det indre øre har sanseceller, der omdanner svingningerne til nervesignaler. Hørenerven leder dem til hjernen.
Det indre øre har også buegangene, som hjælper med balancen.
Hud, lugt og smag
I huden sidder sanseceller, der registrerer berøring, tryk, varme, kulde og smerte. Lugtesansen sidder højt oppe i næsen. Smagsløg på tungen registrerer sødt, surt, salt, bittert og umami. Smag og lugt arbejder sammen. Er du forkølet, smager maden ofte af mindre, fordi lugtesansen er dårlig.
Hormoner kort
Hormoner er kemiske signalstoffer, som dannes i hormonkirtler og føres rundt med blodet. Nerver virker hurtigt og kortvarigt, hormoner langsommere og længere.
Adrenalin dannes i binyrerne. Ved forskrækkelse eller spænding får det pulsen og vejrtrækningen til at stige og gør kroppen klar til indsats.
Insulin dannes i bugspytkirtlen. Det er med til at holde blodsukkeret på et passende niveau, fordi det hjælper cellerne med at optage glukose.
De klassiske fejl
"Refleksen går op til hjernen først." Nej. Mange reflekser går gennem rygmarven, og hjernen får besked bagefter. Nogle få, som pupillens reaktion, styres lavere nede i hjernen.
"Øjet ser." Øjet opfanger lys. Det er hjernen, der laver signalerne om til et billede.
Pupil og iris: pupillen er et hul, irisen er den farvede ring omkring.
Hornhinde og linse er to forskellige dele, som begge bryder lyset.
Sensorisk og motorisk: sensorisk = ind til centralnervesystemet, motorisk = ud til musklerne.