ØverumDansk
Dansk

Ordklasser

Navneord, udsagnsord, tillægsord og alle de andre. Hvad er et ord egentlig for noget? Med et lille trick til hver ordklasse kan du finde ud af det hver gang.

Hvad er en ordklasse?

Ord er som spillere på et hold: hver spiller har sin rolle. Nogle ord er noget (hund, bus), nogle gør noget (løbe, spise), og nogle beskriver (stor, hurtig). Den rolle kalder vi ordets ordklasse.

Der er otte ordklasser. De har danske navne, men i engelsk, tysk og spansk møder du de latinske navne (substantiv, verbum, adjektiv ...). Derfor lærer du begge dele her. De danske står først, de latinske i parentes.

De otte ordklasser

navneord (substantiv):hund, bil, Emil, glæde udsagnsord (verbum):løbe, spiser, var, kan tillægsord (adjektiv):stor, sød, hurtig stedord (pronomen):jeg, hun, os, min forholdsord (præposition):i, på, til, efter biord (adverbium):tit, nu, ikke, meget bindeord (konjunktion):og, men, fordi, hvis talord (numerale):to, tyve, første, femte
Den gyldne regel:
Gæt ikke på, hvad ordet betyder. Brug ordklassens lille trick. Hver ordklasse har sin egen test.

De tre store: navneord, udsagnsord, tillægsord

Navneord: kan du sætte en eller et foran?en hund, et hus Udsagnsord: kan du sætte jeg foran og skifte tid?jeg løber, jeg løb Tillægsord: beskriver det et navneord, og kan det gradbøjes?stor, større, størst

Navneord i bestemt form (haven, bilen, læreren) er stadig navneord. Sæt en foran grundformen: en have, en bil. Egennavne som Emil og Odense er også navneord.

De små ord

  • Stedord står i stedet for et navneord: Emil → han, bilen → den, Emil og jeg → vi. Ejeordene hører også med: min, din, hans, hendes, vores.
  • Forholdsord står foran et navneord og fortæller, hvor eller hvornår: i haven, på bordet, til Emil, efter skole, med bussen.
  • Bindeord binder to ord eller to sætninger sammen: og, men, eller, fordi, hvis, når, mens, selvom.
  • Talord fortæller, hvor mange (to, tre, tyve) eller i hvilken rækkefølge (første, anden, femte).

Biord: det, der driller

Et biord fortæller, hvordan, hvornår eller hvor noget sker: tit, aldrig, nu, her, hjemme, ikke, hurtigt. Det beskriver især udsagnsord, men kan også beskrive et tillægsord: meget sød, virkelig dygtig.

Det driller, fordi mange biord ser ud som tillægsord. Spørg: hvad er det, ordet beskriver?

Hun er hurtig.beskriver hun → tillægsord Hun løber hurtigt.beskriver løber (hvordan?) → biord

Samme ord, forskellig ordklasse

Ordklassen afhænger af, hvad ordet gør i sætningen. Samme ord kan være to ting:

Vi går efter skole.står foran et navneord → forholdsord Vi går, efter vi har spist.binder to sætninger → bindeord Jeg spiller godt.hvordan spiller jeg? → biord Det er et godt spil.beskriver spil → tillægsord

De klassiske fælder

  • Hjælpeudsagnsord er også udsagnsord: er, har, kan, vil, skal, bliver. I Hun kan svømme er både kan og svømme udsagnsord.
  • Min, din, hans, vores er stedord, ikke tillægsord. De beskriver ikke, men viser, hvem noget tilhører.
  • Ikke, aldrig, altid, også, meget, nu er biord, selv om de ikke ligner dem fra skolebogen.
  • Tal er talord, både når de står med cifre (5) og med bogstaver (fem).

Huskeliste

  • Navneord: en/et foran. Udsagnsord: jeg foran, skifter tid. Tillægsord: beskriver et navneord.
  • Stedord: står i stedet for et navneord. Forholdsord: foran et navneord (i, på, til).
  • Biord: hvordan, hvornår, hvor? Bindeord: binder sætninger (og, men, fordi). Talord: hvor mange.
  • Tillægsord beskriver navneord, biord beskriver udsagnsord.
  • Ordklassen afhænger af, hvad ordet gør i sætningen.