Sådan fortæller du på tysk, hvad der skete i går: ich habe Fußball gespielt, ich bin nach Hause gegangen. Hjælpeverbum, participium og den vigtige forskel på haben og sein.
Hvad er perfektum?
Når du fortæller på tysk, hvad der skete i går, i weekenden eller i ferien, bruger du næsten altid perfektum. På dansk siger vi oftest datid: Jeg spillede fodbold i går. Det gør tyskerne ikke i hverdagen. De siger i stedet noget, der svarer til "Jeg har spillet fodbold":
Dansk (datid):Jeg spillede fodbold.Tysk (perfektum):Ich habe Fußball gespielt.
Perfektum består af to dele: et hjælpeverbum (haben eller sein) og et participium (tillægsform af hovedverbet, fx gespielt, ligesom dansk "spillet").
Ordstillingen: som en ramme
Hjælpeverbet står på 2. plads (bøjet efter personen), og participiet står sidst i sætningen. Resten kommer imellem, som i en ramme:
Flere sætninger: Mia hat gestern ihre Oma besucht. / Heute Morgen bin ich um sieben Uhr aufgestanden. (se også siden om ordstilling: verbet på plads 2, også når sætningen starter med "i går").
Participium: svage og stærke verber
Participiet dannes på to måder. De svage (regelmæssige) verber får ge- foran og -t bagved, ligesom dansk "spil-let":
machen (lave):gemachtspielen (spille):gespieltkaufen (købe):gekauftarbeiten (arbejde):gearbeitet (ekstra e, fordi stammen ender på t)
De stærke (uregelmæssige) verber får ge- foran og -en bagved, og ofte skifter vokalen. De skal læres udenad, ligesom engelsk sing – sang – sung eller dansk drikke – drak – drukket:
Grundform
Participium
essen
gegessen
trinken
getrunken
lesen
gelesen
singen
gesungen
schlafen
geschlafen
gehen
gegangen
sehen
gesehen
schreiben
geschrieben
nehmen
genommen
finden
gefunden
sprechen
gesprochen
fahren
gefahren
Et par få er blandede: de får -t som de svage, men skifter stamme som de stærke: bringen → gebracht, denken → gedacht, wissen → gewusst.
Den gyldne regel:
Perfektum = haben / sein (plads 2) + participium (sidst). Brug sein ved bevægelse (gehen, fahren, kommen, fliegen) og skift af tilstand (aufwachen, einschlafen, werden), plus sein og bleiben. Alt andet tager haben.
Haben eller sein?
Langt de fleste verber tager haben: Ich habe gegessen. Wir haben Fußball gespielt. Kun få grupper tager sein:
Uadskillelige forstavelser (be-, ver-, er-, ent-, ge-, zer-, miss-): besuchen → besucht, verstehen → verstanden, bekommen → bekommen, vergessen → vergessen, gewinnen → gewonnen. Stavelsen er allerede "forstavelsen", så ge- er unødvendig.
Adskillelige forstavelser (auf-, an-, ein-, aus-, mit-, ab-, zu-, fern- ...): her kommer ge- imellem forstavelse og stamme: einkaufen → eingekauft, aufstehen → aufgestanden, anrufen → angerufen, fernsehen → ferngesehen.
De klassiske fejl
Forkert hjælpeverbum:Ich habe nach Hause gegangen er forkert. Bevægelse tager sein: Ich bin nach Hause gegangen. Og omvendt: Ich bin Fußball gespielt. Det hedder habe.
Glemt ge-:Ich habe machet. Det hedder gemacht. Men pas på: studiert, besucht og verstanden har ikke ge-.
Participiet på forkert plads:Ich habe gespielt gestern Fußball er forkert. Participiet står sidst: Ich habe gestern Fußball gespielt.
Dansk datid i stedet for perfektum: "Jeg spillede i går" bliver på tysk ofte til Ich habe gestern gespielt.
Stærke verber bøjet som svage:gegesst eller gegeht findes ikke. Det hedder gegessen og gegangen.