Hvorfor har Island vulkaner, Japan jordskælv og Himalaya verdens højeste bjerge, mens Danmark næsten aldrig ryster? Lær om jordens lag, pladerne og det, der sker, når de mødes.
Jorden er som en fersken
Hvis du skærer jorden over, ser den ud lidt som en fersken: et tyndt skind, et tykt frugtkød og en sten i midten.
Skorpen er det tynde, faste lag, vi bor på. Under havene er den kun ca. 5–10 km tyk, under kontinenterne meget tykkere. Det dybeste hul, mennesker har boret, er ca. 12 km og når ikke engang igennem.
Kappen er ca. 2.900 km tyk. Den er af fast sten, men så varm, at den langsomt kan flyde, lidt som meget sej dej. Den er ikke en sø af lava.
Den ydre kerne er flydende jern og nikkel. Bevægelserne i den skaber jordens magnetfelt.
Den indre kerne er en fast kugle af jern og nikkel. Den er ca. 5.000–6.000 °C varm, men trykket er så enormt, at den er fast.
Der er ca. 6.400 km ind til jordens midte. Smeltet sten hedder magma, når den er under jorden, og lava, når den kommer op.
Pladerne
Skorpen og den øverste, stive del af kappen hedder litosfæren. Den er delt op i omkring syv store og mange mindre plader, som flytter sig nogle få cm om året, omtrent lige så hurtigt som dine negle vokser.
Pladerne bliver bl.a. flyttet af konvektionsstrømme i kappen: varmt materiale stiger langsomt op, breder sig ud, afkøles og synker ned igen. Det er en forenkling: pladernes egen vægt, når de synker ned ved subduktionszoner, er også med til at trække dem. For ca. 250 millioner år siden hang alle kontinenterne sammen i ét superkontinent, Pangæa. Siden er de drevet fra hinanden.
Tre slags pladegrænser
Divergerende (fra hinanden): magma stiger op i sprækken og danner ny havbund. Under havet bliver det en midtoceanryg, fx Den Midtatlantiske Ryg, som Island ligger på, på grænsen mellem Den Nordamerikanske og Den Eurasiske plade. På land kan et kontinent blive revet over, som i Den Østafrikanske Riftdal.
Konvergerende (mod hinanden):
Havplade mod kontinentplade: den tunge havplade dykker ned (subduktion). Der dannes en dybhavsgrav, vulkaner og jordskælv, fx Andesbjergene.
Havplade mod havplade: den ene dykker ned. Der dannes dybhavsgrave og buer af vulkanøer, fx ved Japan og Marianergraven (næsten 11 km dyb).
Kontinent mod kontinent: ingen af dem synker. De presses sammen og foldes op til foldebjerge, fx Himalaya og Alperne.
Transform (forbi hinanden): pladerne hænger fast og rykker sig så pludselig. Det giver jordskælv, men ikke vulkaner, fx San Andreas i Californien.
Den gyldne regel: Fra hinanden = ny havbund. Mod hinanden = noget dykker ned eller foldes op. Forbi hinanden = jordskælv.
Vulkaner
Skjoldvulkan: tyndtflydende lava løber langt, så vulkanen bliver bred og flad. Udbruddene er forholdsvis rolige. Fx Hawaii.
Keglevulkan (stratovulkan): sej lava holder på gassen, til det eksploderer. Lag af lava og aske giver en stejl kegle. Typisk ved subduktionszoner, fx Fuji i Japan og Vesuv i Italien.
Hot spot: et sted midt under en plade, hvor varm magma stiger op fra dybet. Hawaii ligger midt på Stillehavspladen over et hot spot.
Jordskælv og Richterskalaen
Når pladerne hænger fast, bygges der spænding op. Når de pludselig glider, sendes energien ud som rystelser: et jordskælv. Det starter i hypocentret nede i jorden. Punktet lige over på overfladen er epicentret. Rystelserne måles med en seismograf.
Styrken angives på Richterskalaen. Den er logaritmisk: ét trin op = 10 gange større udsving og ca. 32 gange mere energi.
Forskel
Udsving
Energi
1 trin (fx 5 → 6)
10 gange
ca. 32 gange
2 trin (fx 5 → 7)
100 gange
ca. 1.000 gange
3 trin (fx 4 → 7)
1.000 gange
ca. 32.000 gange
I nyhederne siger man tit "Richterskalaen". Forskerne bruger i dag en nyere skala (momentmagnitude), men den fungerer på samme måde.
Tsunami
Når et jordskælv under havet løfter eller sænker havbunden, flyttes hele vandsøjlen, og der sendes bølger ud: en tsunami. Ude på det dybe hav er bølgen lav, men den farer af sted, omtrent lige så hurtigt som et jetfly. Når den når lavt vand ved kysten, bremses den og tårner sig op. Et advarselstegn er, at havet pludselig trækker sig langt tilbage. Så skal man væk fra kysten og op i højden. Store tsunamier ramte bl.a. Det Indiske Ocean i 2004 og Japan i 2011.
Ildringen og Danmark
Ildringen er et bælte rundt om Stillehavet, hvor plader dykker ned under hinanden. Her ligger rigtig mange af verdens vulkaner, og her sker langt de fleste kraftige jordskælv: Japan, Indonesien, Filippinerne, Alaska, Andesbjergene og New Zealand.
Danmark ligger midt på Den Eurasiske plade, langt fra pladegrænserne. Derfor har vi ingen vulkaner og kun små jordskælv, som man sjældent mærker.
De klassiske fejl
"Kappen er flydende lava." Nej, den er fast, men blød nok til at flyde meget langsomt. Det er den ydre kerne, der er flydende.
Magma og lava. Samme stof: magma under jorden, lava over jorden.
Divergerende og konvergerende. Di-verg = fra hinanden (to veje). Kon-verg = mod hinanden (sammen).
"Et skælv på 6 er dobbelt så kraftigt som 3." Nej. Tre trin er 1.000 gange større udsving og ca. 32.000 gange mere energi.
Epicenter og hypocenter. Epi = ovenpå (på overfladen). Hypo = under (i dybet).