Pubertet og forplantning

Hvad er puberteten?

Puberteten er den periode, hvor kroppen udvikler sig fra barn til voksen og bliver i stand til at få børn. Den starter typisk i alderen ca. 8–14 år (hos piger ofte lidt tidligere end hos drenge), men tidspunktet varierer meget fra person til person. Både tidligere og senere start er normalt.

Det er hormoner, der styrer det hele. Hormoner er kemiske signalstoffer, som transporteres rundt med blodet. Det er hypofysen i hjernen, der sætter gang i puberteten ved at sende signaler til kønskirtlerne, som begynder at danne flere kønshormoner.

Alle kroppe er forskellige. På denne side taler vi om kønsorganer (æggestokke, testikler), fordi det er dem, der danner kønshormonerne og kønscellerne. Det er noget andet end, hvem man er, eller hvordan man føler sig.

Kønshormoner og ændringer

Begge hormoner findes hos alle, men i forskellige mængder. Derfor er mange ændringer fælles:

• Vækstspurt: man vokser hurtigt i nogle år.
• Hår i armhuler og ved kønsorganerne.
• Mere svedlugt: svedkirtlerne i armhulerne bliver aktive, og bakterier nedbryder sveden.
• Uren hud: talgkirtlerne bliver mere aktive.
• Humørsvingninger kan høre med, fordi hormonerne ændrer sig, og hjernen også udvikler sig.

Kønsorganerne og deres opgaver

Kønsceller: ægcellen er stor, rund og kan ikke selv bevæge sig. Sædcellen er meget lille og har en hale, så den kan svømme. Begge har 23 kromosomer, det halve af kroppens andre celler (46).

Menstruationscyklus og ægløsning

Fra puberteten har æggestokkene og livmoderen en gentagen menstruationscyklus. Den er ca. 28 dage, men varierer fra person til person (mange ligger mellem ca. 21 og 35 dage), og i de første år kan den være uregelmæssig. Dag 1 er første blødningsdag.

Skematisk cyklus på 28 dage. Hos andre kan tidspunkterne være forskudt.

• Menstruation (ca. dag 1–5): slimhinden i livmoderen afstødes og forlader kroppen med lidt blod.
• Slimhinden opbygges, og et nyt æg modnes i en æggestok. Østrogen stiger.
• Ægløsning (ca. midt i cyklussen, omkring dag 14): et modent æg frigøres fra en æggestok og bevæger sig ind i æggelederen.
• Slimhinden er klar til et eventuelt befrugtet æg. Bliver ægget ikke befrugtet, falder hormonniveauet, og slimhinden afstødes: en ny menstruation.

Ægget kan befrugtes i ca. et døgn efter ægløsningen. Sædceller kan overleve i op til ca. 3–5 dage i kvindens kønsveje. Tidspunktet for ægløsning varierer fra person til person og kan ikke regnes sikkert ud på forhånd, så cyklusdage kan ikke bruges som sikker prævention.

Befrugtning og graviditet

• Befrugtning: en sædcelle smelter sammen med ægcellen, normalt i æggelederen. Den befrugtede celle (zygote) har 46 kromosomer.
• Cellen deler sig mange gange, mens den bevæger sig mod livmoderen, og sætter sig fast i slimhinden (indlejring) efter ca. en uge.
• Den første tid kaldes embryo, senere foster.
• Moderkagen udveksler ilt, næring og affaldsstoffer mellem moderens blod og fosterets blod, uden at blodene blandes. Navlestrengen forbinder fosteret og moderkagen. Fostervandet beskytter fosteret.
• En graviditet varer ca. 40 uger, regnet fra første dag i den sidste menstruation. Fødslen starter med veer, hvor livmoderen trækker sig sammen.
• Tvillinger: enæggede kommer fra ét befrugtet æg, der deler sig i to, og har samme arvemasse. Toæggede kommer fra to æg, og er genetisk ikke mere ens end almindelige søskende.

Prævention og kønssygdomme som fakta

Prævention er metoder, der mindsker, at en graviditet opstår. Her er nogle af dem og, hvad de gør:

• Kondom: en tynd gummiskede, der hindrer, at sædceller kommer ind. Beskytter også mod mange kønssygdomme.
• P-piller: indeholder kønshormoner, som hæmmer ægløsningen. Beskytter ikke mod kønssygdomme. Fås på recept.
• Hormonspiral og kobberspiral: små indlæg i livmoderen. Hormonspiralen afgiver hormon; kobberspiralen virker uden hormon.
• P-stav: en lille stav under huden i overarmen, der afgiver hormon.

Kønssygdomme smitter ved seksuel kontakt og skyldes bl.a. bakterier, virus og parasitter. Mange giver ingen eller få symptomer. Klamydia er en bakterie og er den mest almindelige kønssygdom i Danmark, især blandt unge og unge voksne. Bakterielle kønssygdomme kan behandles med antibiotika. HIV er en virus.

De klassiske fejl

• "Alle starter i puberteten på samme tid." Nej. Tidspunktet varierer meget, og begge dele (tidlig og sen) er normalt.
• "Menstruation og ægløsning er det samme." Nej. Ægløsning er, når ægget frigøres. Menstruation er, når slimhinden afstødes.
• "Cyklussen er altid præcis 28 dage." Nej. 28 dage er et gennemsnit, og den varierer.
• "P-piller beskytter mod kønssygdomme." Nej. Det gør kondom i vid udstrækning, p-piller gør det ikke.
• "Befrugtning sker i livmoderen." Normalt i æggelederen. Livmoderen er, hvor fosteret vokser.

Huskeliste

• Hormoner styrer puberteten. Østrogen: æggestokke. Testosteron: testikler. Begge findes hos alle.
• Ægløsning ca. midt i cyklussen. Cyklus ca. 28 dage, varierer.
• Befrugtning: sædcelle (23) + ægcelle (23) = zygote (46).
• Graviditet ca. 40 uger. Moderkage, navlestreng og fostervand.
• Kondom beskytter også mod kønssygdomme. P-piller gør det ikke.

Vælg niveau

Fem rigtige i træk, så er niveauet klaret.