Historie

Reformationen

Fra Luthers 95 teser til 1536: hvordan en strid om afladsbreve endte med en luthersk kirke i Danmark, en bibel på dansk og en kongemagt med mere jord og penge.

Hvad var reformationen?

Reformationen betyder "fornyelse". Det var en stor bevægelse i 1500-tallet, hvor mange kristne i Europa brød med den katolske kirke og pavens ledelse og dannede nye, evangeliske kirker. Den startede i Tyskland med munken Martin Luther i 1517. I Danmark blev kirken lutherisk i 1536.

Men reformationen handlede ikke kun om tro. Den handlede også om penge og magt: Hvem skulle eje kirkens jord, og hvem skulle styre kirken? Derfor er den både en religiøs og en politisk begivenhed.

Seks pejlemærker. Afstandene er ikke målfaste.

Den gyldne regel:
Luther 1517 sætter gang i det i Tyskland. Reformationen i Danmark 1536 er en beslutning efter en borgerkrig: kongen får kirkens jord og magt, og kirken bliver luthersk.

Kirken og afladshandlen

Omkring 1500 var den katolske kirke meget rig og magtfuld. Ifølge katolsk lære skulle de døde renses for synd i skærsilden, før de kom i himlen. Kirken solgte afladsbreve, som lovede, at straffen for synd kunne blive kortere. Pengene gik blandt andet til at bygge Peterskirken i Rom.

Mange følte, at det var forkert at købe sig til tilgivelse. Andre ville gerne have lettelse for sig selv eller deres døde. Det var denne strid, der satte Luther i gang.

Luther og de 95 teser

Martin Luther var munk og professor i byen Wittenberg i Tyskland. I 1517 skrev han 95 teser, altså 95 punkter, der kritiserede afladshandlen. Ifølge traditionen slog han dem op på kirkedøren i Wittenberg. Historikerne er ikke sikre på, at det skete sådan. Men vi ved, at teserne blev spredt hurtigt.

Spredningen skyldtes bogtrykkerkunsten. Siden ca. 1450 kunne man i Europa trykke mange eksemplarer billigt, og Luthers skrifter og korte flyveskrifter med billeder blev læst over hele Europa.

Luthers vigtigste tanker:

Alene troen: mennesket frelses af Guds nåde, ikke ved at købe tilgivelse eller gøre gode gerninger.
Alene Skriften: Bibelen er den eneste, der har det sidste ord i troen.
Bibelen på folkets sprog: alle skal kunne læse den. Luther oversatte Det Nye Testamente til tysk.

I 1521 blev Luther erklæret fredløs af kejseren på rigsdagen i Worms, og han gemte sig på borgen Wartburg.

Katolsk og luthersk

Begge kirker er kristne og bruger Bibelen. Forskellen handler især om, hvem der har autoritet, og hvordan man modtager tilgivelse.

	Katolsk	Luthersk
Leder	Paven i Rom	Ingen pave. I Danmark blev kongen kirkens øverste leder
Autoritet	Bibelen og kirkens tradition	Bibelen alene
Tilgivelse	Tro og gode gerninger, med kirkens hjælp	Troen alene, af nåde
Sakramenter	Syv	Hovedsageligt to: dåb og nadver
Præster	Må ikke gifte sig	Må gifte sig
Sprog i kirken	Latin	Folkesproget, fx dansk

Fra Luther til Danmark

I Danmark begyndte tanker fra Wittenberg at sprede sig i 1520'erne. Prædikanten Hans Tausen prædikede i Viborg og blev kaldt "Danmarks Luther". Frederik 1. (konge 1523–1533) forfulgte dem ikke. Han tog lutherske prædikanter i sin beskyttelse. Mange købstæder blev tidligt lutherske.

Da Frederik 1. døde i 1533, kunne rigsrådet ikke blive enigt om en ny konge. Det førte til Grevens Fejde (1534–36), en fejde eller borgerkrig, opkaldt efter grev Christoffer af Oldenburg. Han støttede den fængslede Christian 2. mod Christian 3. Byer som København og Malmø og mange bønder støttede greven, mens størstedelen af adelen støttede Christian 3. Han vandt, og København overgav sig i juli 1536 efter en lang belejring.

Som konge arresterede Christian 3. biskopperne. Kongen og rigsrådet besluttede, at kirken skulle være luthersk. I 1537 blev Kirkeordinansen udgivet, med hjælp fra Luthers ven Johannes Bugenhagen. Den ordnede den nye kirke. I stedet for biskopper kom superintendenter.

Bibelen på dansk og kirken i hverdagen

Den nye kirke lagde vægt på, at folk selv forstod Guds ord:

Gudstjenesten kom efterhånden til at foregå på dansk i stedet for latin.
Prædikenen blev vigtig, og menigheden sang salmer på dansk.
De første danske oversættelser af Det Nye Testamente kom i 1520'erne. I 1550 udkom hele Bibelen på dansk: "Christian 3.s Bibel".
Skoler og uddannelse af præster blev vigtigere, så præsterne kunne læse og forklare Bibelen.
Nogle helgenbilleder og kalkmalerier blev fjernet eller malet over.

Konsekvenser: kongen og kirkegodset

Kirken havde ejet en meget stor del af landets jord, ofte nævnes omkring en tredjedel. Med reformationen blev dette kirkegods konfiskeret, altså taget af kongen. Resultatet:

Kongemagten blev styrket. Kronen blev langt rigere og stærkere, og kongen blev kirkens øverste leder.
Biskopperne mistede magten. Rigsrådet bestod nu kun af adelen.
Adelen fik mere. Kongen overlod en del af jorden til adelsmænd som len.
Klostrene blev nedlagt eller overtaget af kronen.
Statskirke: i 1536 blev den danske kirke evangelisk-luthersk og kom under kongen. Ordet og stillingen som folkekirke kom først med Grundloven i 1849. Kirken er stadig luthersk.

De klassiske fælder

1517 eller 1536? 1517 er Luther i Tyskland. 1536 er reformationen i Danmark.
Luther ville ikke dele kirken. Han ville fornye den. Splittelsen kom, da pave og kejser afviste ham.
Teserne på kirkedøren: Det er en tradition, ikke en sikker historie.
Kun tro: I Danmark var reformationen også et magtspil om jord og penge. Kongen og adelen vandt meget på den.
Alle danskere blev ikke lutherske på én dag. Beslutningen kom oppefra, og folks tro ændrede sig langsomt.

Huskeliste

Aflad (kirken sælger tilgivelse) → Luthers 95 teser, 1517.
Luther: alene troen, alene Skriften, Bibelen på folkets sprog.
Bogtrykkerkunsten sprede ideerne hurtigt.
Grevens Fejde 1534–36 → Christian 3. vinder → reformationen 1536.
Kirkeordinansen 1537. Bibelen på dansk 1550.
Konsekvenser: kongen får kirkegodset, biskopperne mister magt, kirken bliver luthersk og en statskirke.