Hvordan bliver vi dem, vi er? Familie, venner, normer, identitet og sociale medier forklaret med de begreber, du skal kende fra samfundsfag.
Ingen babyer ved, at man siger tak, venter på sin tur eller hilser på naboen. Det lærer vi. Den proces, hvor vi lærer en gruppes og et samfunds normer (regler for opførsel) og værdier (det, vi anser for vigtigt), hedder socialisering.
Vi lærer det hele livet, men især som børn og unge. Det sker i socialiseringsinstanser: de steder og grupper, der lærer os noget, fx familien, skolen, kammeraterne, fritidsklubben, arbejdspladsen og medierne.
Du er midt i figuren. Først kommer familien tæt på dig, så resten af samfundet.
En værdi er det, vi anser for vigtigt, fx frihed, tryghed eller retfærdighed. En norm er en regel for, hvordan man bør opføre sig. Normerne bygger på værdierne: Fordi vi sætter ærlighed højt, er det en norm, at man ikke lyver.
Normerne ændrer sig fra gruppe til gruppe og fra tid til tid. Det, der er normalt i én klasse, kan være mærkeligt i en anden. Hvis nogen bryder normerne, kaldes det et normbrud.
En sanktion er en reaktion på, om nogen følger eller bryder normerne. Den kan være positiv (en belønning) eller negativ (en straf), og den kan være formel (fra en institution efter faste regler) eller uformel (fra andre i hverdagen).
| Positiv | Negativ | |
|---|---|---|
| Formel | Karakter, diplom, pokal | Bøde, udvisning, advarsel |
| Uformel | Smil, klap på skulderen, hjerte | Skævt blik, latter, at blive ignoreret |
Sanktioner er en vigtig del af social kontrol: Gruppen får medlemmerne til at følge normerne.
En rolle er de forventninger, andre har til dig i en bestemt position: elev, ven, storebror, målmand. Du har mange roller samtidig, og de kræver forskellige ting.
Når forventningerne til to roller støder sammen, kaldes det en rollekonflikt. Eksempel: Du skal til træning, men din veninde har bedt dig om hjælp med lektier samme aften.
En rollemodel er en person, du ser op til og gerne vil ligne.
Identitet er din opfattelse af, hvem du er. Den har flere sider:
Identiteten er ikke færdig fra fødslen. Den udvikler sig gennem socialiseringen og gennem de valg, du selv træffer. Derfor er anerkendelse (at blive set og værdsat) og tilhørsforhold (at høre til) vigtige.
Samfundsforskere bruger ordet senmoderne samfund om nutidens samfund. Der er traditionerne blevet mindre styrende, og den enkelte skal i højere grad selv vælge.
| Traditionelt samfund | Senmoderne samfund |
|---|---|
| Traditioner og faste roller bestemmer meget | Den enkelte vælger selv i højere grad |
| Man tog ofte samme job som sine forældre | Mange uddannelser og livsformer at vælge imellem |
| Identiteten er givet af familie og stand | Identiteten er noget, man arbejder med |
Mere frihed kan føles godt, men også uoverskueligt: Der er mange valg, og man skal selv tage ansvaret. Begge dele er noget, forskere peger på.
Sociale medier er en ny socialiseringsinstans. Her møder du andres normer, og du arbejder med din egen identitet.
Sociale medier er ikke godt eller dårligt i sig selv. Det afhænger af, hvordan de bruges. Det vigtige er, at du kender mekanismerne.
Social arv er det, børn får med sig fra deres opvækst, og som påvirker deres uddannelse og livsmuligheder, fx forældrenes uddannelse, økonomi og vaner. Social arv bestemmer ikke alt, men den påvirker vilkårene.
Når en person får en anden uddannelse eller livssituation end den, der er almindelig i familien, kaldes det mønsterbrud. Eksempel: Du er den første i familien, der tager en videregående uddannelse.
Et fællesskab er en gruppe, der føler, at de hører sammen. Fællesskaber giver tilhørsforhold og identitet, men kan også ekskludere andre (vi og de andre). Det modsatte er inklusion: at alle bliver en del af fællesskabet.
Fem rigtige i træk, så er niveauet klaret.
0 af 5 i træk