ØverumGeografi
Geografi

Vejr og vind

Hvorfor regner det, når et lavtryk kommer, hvad er forskel på en varmfront og en koldfront, og hvorfor er Danmark så mildt? Lær at forstå vejrudsigten.

Vejr og klima er ikke det samme

Vejr er, hvordan atmosfæren har det her og nu: sol, regn, vind og temperatur i dag og de næste dage. Klima er gennemsnittet af vejret over mange år, typisk 30. "I morgen regner det i Odense" er vejr. "Der falder regn hele året i Danmark" er klima.

Alt vejr starter med solen: den varmer jorden forskelligt, varm luft stiger op, kold luft synker ned, og luften kommer i bevægelse. Det er vind.

Højtryk og lavtryk

Luften trykker på jorden. Det kaldes lufttryk og måles i hektopascal (hPa) med et barometer. Normalt er det ca. 1013 hPa.

  • Højtryk (H): luften synker og bliver lidt varmere, så skyerne opløses. Klart og tørt vejr. Om sommeren varmt, om vinteren frost om natten.
  • Lavtryk (L): luften stiger og bliver koldere. Vanddampen bliver til skyer, og der kommer regn og blæst.

Vinden blæser fra højtryk mod lavtryk. Jo større forskel i tryk, jo mere blæser det. På vejrkortet er isobarer linjer med samme tryk: ligger de tæt, blæser det meget. Jordens rotation drejer vinden, så den på den nordlige halvkugle drejer mod uret ind i et lavtryk.

Fronter

En front er grænsen mellem en varm og en kold luftmasse. Den følger med lavtrykkene.

  • Varmfront (halvcirkler, ofte rød): varm luft glider langsomt op over kold luft. Først fjerskyer højt oppe, så lavere skyer og lang tid med jævn regn. Bagefter bliver det mildere.
  • Koldfront (trekanter, ofte blå): kold luft skubber sig ind under varm luft og presser den hurtigt op. Kraftige byger, måske torden, i kort tid. Bagefter bliver det koldere og klarere.

Tre måder, det kan regne på

Det regner, når luft stiger op og bliver kold, så vanddampen kondenserer til dråber. Spørgsmålet er bare, hvad der løfter luften:

  • Frontnedbør: luften løftes ved en front. Den mest almindelige regn i Danmark.
  • Stigningsregn: vinden presser luften op over bjerge. Siden mod vinden (luv) får masser af regn, fx Bergen i Vestnorge. Siden væk fra vinden (læ) ligger i regnskygge og er tør.
  • Konvektionsnedbør: solen varmer jorden, og den varme luft stiger op af sig selv. Giver byger og torden en varm sommereftermiddag og næsten daglige regnskyl ved ækvator.
Den gyldne regel:
Luft der stiger, giver skyer og regn. Luft der synker, giver klart vejr. Og vinden går fra høj mod lav.

Jordens store vindsystemer

  • Ved ækvator varmer solen mest. Luften stiger op: lavtryk og masser af regn.
  • Omkring 30° nord og syd synker luften igen: højtryk og tørt. Her ligger mange af de store ørkener, fx Sahara.
  • Passatvindene blæser fra de højtryk mod ækvator. Nord for ækvator kommer de fra nordøst.
  • På vores breddegrader ligger vestenvindsbæltet. Derfor kommer vinden og lavtrykkene oftest fra vest, fra Atlanterhavet, til Danmark.

Husk: en vind hedder det, den kommer fra. En vestenvind kommer fra vest og blæser mod øst.

Golfstrømmen: Danmarks varmeflaske

Golfstrømmen er en varm havstrøm, der løber fra Den Mexicanske Golf mod nordøst over Atlanterhavet og fortsætter mod Nordeuropa. Vestenvinden blæser hen over det varme vand og tager varmen med ind over land. Golfstrømmen er derfor med til at gøre Danmark mildere, så vi har mildere vintre end steder på samme breddegrad i fx Canada (Labrador), og havnene i Nordnorge fryser normalt ikke til.

Brise, monsun og orkaner

  • Søbrise (dag): land bliver hurtigere varmt end havet. Luften over land stiger op, og kølig luft strømmer ind fra havet. Landbrise (nat): omvendt, fra land ud mod havet.
  • Monsun: den samme idé i kæmpestørrelse. I Sydasien blæser fugtig luft fra havet ind over land om sommeren (regntid, i Indien ca. juni–september), og tør luft fra land om vinteren.
  • Orkaner er kæmpe lavtryk, der dannes over varmt tropisk hav (ca. 26 °C eller mere). De hedder orkaner i Atlanterhavet, tyfoner ved Østasien og cykloner i Det Indiske Ocean. Over land mister de energi og bliver svagere. I Danmark bruger DMI ordet orkan om vind med en middelvind på ca. 33 m/s eller mere.

De klassiske fejl

  • "En vestenvind blæser mod vest." Nej, den kommer fra vest.
  • Højtryk og lavtryk bytter plads. Lav = luften stiger = regn. Høj = luften synker = klart.
  • Varmfront og koldfront. Halvcirkler = varm og langsom. Trekanter = kold og hurtig.
  • "En kold vinter betyder, at klimaet er blevet koldere." Én vinter er vejr. Klima er mange års gennemsnit.
  • Søbrise og landbrise. Brisen hedder det, den kommer fra: søbrise kommer fra søen (havet).

Huskeliste

  • Vejr = her og nu. Klima = gennemsnit over ca. 30 år.
  • Højtryk: synkende luft, klart. Lavtryk: stigende luft, skyer og regn. Vind fra høj mod lav.
  • Varmfront: halvcirkler, lang jævn regn, mildere. Koldfront: trekanter, byger, koldere.
  • Nedbør: frontnedbør, stigningsregn (luv/læ), konvektionsnedbør (byger, torden).
  • Passat mod ækvator, vestenvind over Danmark, Golfstrømmen og vestenvinden er med til at gøre os milde.
  • Søbrise om dagen, landbrise om natten. Monsun skifter med årstiden. Orkaner kræver varmt hav.