ØverumHistorie
Historie

Velfærdsstaten og EU

Hvordan Danmark byggede velfærdsstaten op, hvordan kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, og hvordan Danmark blev en del af EF og EU.

Hvad er en velfærdsstat?

I en velfærdsstat bruger staten penge fra skatter til at give alle borgere en grundlæggende tryghed: gratis sundhed, skole, hjælp ved sygdom og arbejdsløshed og pension til ældre. Du møder det hver dag: gratis folkeskole, sygehus, SU.

Grundlaget blev lagt med socialreformen i 1933, men velfærdsstaten blev for alvor bygget ud i 1950'erne til 1970'erne. Det skete i en tid med højkonjunktur: god økonomi, mange jobs og stigende skatteindtægter.

Politikere er uenige om, hvor meget staten skal gøre, og hvor høje skatterne skal være. Her beskriver vi blot, hvad der skete.

Opbygningen

  • Folkepension (1956): pension til alle ældre.
  • Sygehuse og sygesikring: udbygning i 1960'erne og 70'erne; sygesikringsreform i 1973.
  • Skole og børnehaver: flere skoler og daginstitutioner til efterkrigstidens store børneårgange.
  • SU (1970): støtte til uddannelse.
  • Kommunalreform (1970): større kommuner til at klare de mange opgaver.

Kvinderne ind på arbejdsmarkedet

Før 1950'erne var mange kvinder hjemmegående. Fra 1950'erne til 1970'erne kom flere og flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Årsagerne var flere: mange jobs og mangel på arbejdskraft, bedre uddannelse, nye job i den offentlige sektor (sygehuse, skoler, børnehaver) og p-pillen (1966), som gav bedre kontrol over, hvornår man fik børn. Til gengæld skulle der bruges flere børnehaver. I 1970 kom Rødstrømpebevægelsen, og der kom love om ligeløn (1976) og om ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet (1978).

Ungdomsoprøret 1968

Omkring 1968 stillede mange unge spørgsmål ved autoriteter, ved krigen i Vietnam og ved gamle normer. Der var studenteroprør i bl.a. Paris, og i Danmark kom Thylejren (1970) og Christiania (1971). Oprøret satte fokus på frihed og demokrati i skole og familie.

Fra EF til EU

Efter 2. verdenskrig ville europæiske lande samarbejde økonomisk for at undgå en ny krig. Det førte til EØF (Romtraktaten, 1957) og senere EF. Danmark var først med i EFTA (1960). Efter folkeafstemningen 2. oktober 1972 (ca. 63 procent ja) blev Danmark den 1. januar 1973 medlem af EF sammen med Storbritannien og Irland. I 1973 kom også oliekrisen og Jordskredsvalget.

Maastricht, Edinburgh og euroen

  • 1992: Maastricht-traktaten skaber EU. Danmark stemmer nej (2. juni, ca. 50,7 % nej).
  • December 1992: Edinburgh-aftalen: Danmarks fire forbehold får juridisk status.
  • 1993: Ny afstemning: ja (18. maj, ca. 57 %). EU opstår formelt 1. november.
  • 2000: Danmark stemmer nej til euroen (ca. 53 %). Kronen beholdes.

De fire forbehold var: den fælles mønt (euro), forsvar, retlige og indre anliggender (retsforbehold) og unionsborgerskab. Det sidste har ingen praktisk betydning.

Forsvarsforbeholdet afskaffes

Efter Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine i februar 2022 holdt Danmark en folkeafstemning den 1. juni 2022. Omkring to tredjedele stemte ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, så Danmark nu kan deltage i EU's forsvarssamarbejde. Pr. 2026 er euroforbeholdet og retsforbeholdet tilbage (unionsborgerskabsforbeholdet findes formelt, men har ingen praktisk betydning). I 2015 havde danskerne sagt nej til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

EU i dag

EU har 27 medlemslande, efter at Storbritannien forlod EU i 2020 (Brexit). Kommissionen foreslår love, Rådet repræsenterer landene, Europa-Parlamentet vælges direkte af borgerne, og EU-Domstolen afgør tvister. Det indre marked giver fri bevægelighed for varer, tjenester, kapital og personer.

Den gyldne regel:
Økonomisk vækst gav råd til velfærd; samarbejde i Europa blev til EF og EU. Husk altid år + hvad der skete: 1956 pension, 1970 SU, 1973 EF, 1992 nej, 1993 ja, 2000 euro-nej, 2022 forsvar.

De klassiske misforståelser

  • EF og EU er ikke det samme. EF kom først. EU blev oprettet med Maastricht-traktaten (1993).
  • Danmark sagde ikke nej til EU i 1992. Det var Maastricht-traktaten, og et nyt ja kom i 1993 med forbehold.
  • Euro-nejet betyder ikke, at Danmark er ude af EU. Danmark er stadig medlem, men har kronen.
  • Velfærdsstaten kom ikke i 1933 alene. Reformen fra 1933 lagde grunden, men opbygningen fortsatte længe.
  • Folkepension og SU er ikke det samme. Pension er for ældre, SU for studerende.

Huskeliste

  • 1956 folkepension. 1970 SU og kommunalreform.
  • 1973 EF-medlemskab (afstemning 1972).
  • 1992 nej til Maastricht, Edinburgh-aftalen, 1993 ja.
  • 2000 nej til euroen. 2022 ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
  • EU har 27 lande efter Brexit (2020).