Geografi

Verdenskortet

Syv verdensdele, fem verdenshave og et net af streger, der gør, at du kan finde ethvert sted på Jorden. Her lærer du at finde rundt på kloden.

Kloden på et stykke papir

Jorden er en kugle, men et kort er fladt. Når man tegner hele kloden på et fladt kort, får man et verdenskort. Det meste af kortet er blåt: ca. 70 % af Jordens overflade er hav. Resten er land, og landet deler man op i syv verdensdele (også kaldet kontinenter). Havet deler man op i fem verdenshave.

For at kunne sige præcis, hvor noget ligger, har man tegnet et net af streger hen over kloden: breddegrader og længdegrader. Dem kommer vi til længere nede.

De syv verdensdele

Verdensdel	Eksempler på lande
Asien	Kina, Indien, Japan, Thailand. Den største og den med flest mennesker.
Afrika	Egypten, Nigeria, Kenya, Sydafrika. Nummer to i både størrelse og indbyggere.
Nordamerika	USA, Canada, Mexico. Mellemamerika og øerne i Caribien hører med.
Sydamerika	Brasilien, Argentina, Chile, Peru.
Antarktis	Ingen lande. Dækket af is, ingen fastboende mennesker. Her ligger Sydpolen.
Europa	Danmark, Tyskland, Frankrig, Spanien.
Oceanien	Australien, New Zealand og øerne i Stillehavet. Kaldes også Australien og Oceanien. Den mindste.

Tabellen står i rækkefølge efter areal, fra størst til mindst.

Godt at vide: Grønland hører til Rigsfællesskabet med Danmark, men geografisk ligger det i Nordamerika. Rusland og Tyrkiet ligger i både Europa og Asien.

De fem verdenshave

Verdenshav	Hvor ligger det?
Stillehavet	Mellem Asien/Oceanien og Amerika. Det største og dybeste.
Atlanterhavet	Mellem Europa/Afrika og Amerika. Det skal du over, hvis du flyver til USA.
Det Indiske Ocean	Mellem Afrika, Asien og Australien. Syd for Indien.
Det Sydlige Ishav	Rundt om Antarktis.
Det Arktiske Ocean	Rundt om Nordpolen. Det mindste. Kaldes også Det Nordlige Ishav.

Også her står de efter størrelse. Nordsøen, Østersøen og Middelhavet er ikke verdenshave. De er randhave til Atlanterhavet.

Ækvator og de to halvkugler

Ækvator er en tænkt linje hele vejen rundt om Jorden, præcis midt mellem Nordpolen og Sydpolen. Den er ca. 40.000 km lang. Alt nord for ækvator er den nordlige halvkugle (der bor Danmark). Alt syd for er den sydlige halvkugle (fx Australien og Argentina).

På samme måde deler nulmeridianen Jorden i en østlig og en vestlig halvkugle. Den går fra Nordpolen til Sydpolen gennem bydelen Greenwich i London. Alt øst for den (fx Danmark, Kina) er østlig, alt vest for (fx USA, Brasilien) er vestlig.

Skematisk kort uden lande: kun de vigtige streger.

Den gyldne regel:
Breddegrad = hvor langt mod nord eller syd for ækvator (0° til 90°).
Længdegrad = hvor langt mod øst eller vest for Greenwich (0° til 180°).
Man skriver altid breddegraden først.

Sådan læser du en position

Aarhus ligger på ca. 56° N, 10° Ø. Det betyder:

56° N:56 grader nord for ækvator (bredde) 10° Ø:10 grader øst for Greenwich (længde) Til sammen:et præcist punkt i Danmark

Breddegraderne er de vandrette ringe (parallelle med ækvator). Ækvator er 0°, Nordpolen er 90° N, og Sydpolen er 90° S. Længdegraderne er de lodrette streger fra pol til pol. Greenwich er 0°, og på den modsatte side af kloden mødes 180° Ø og 180° V.

På engelske kort står der E (east) for øst og W (west) for vest.

Vendekredse og polarcirkler

Den nordlige vendekreds ligger på ca. 23,5° N og den sydlige vendekreds på ca. 23,5° S. Mellem dem ligger troperne. Kun her kan solen stå lodret over dig ved middagstid.
Den nordlige polarcirkel ligger på ca. 66,5° N og den sydlige polarcirkel på ca. 66,5° S. Nord for den nordlige polarcirkel er der midnatssol om sommeren og mørketid om vinteren. Fx Nordnorge og Nordgrønland.

Tidszoner: hvorfor er klokken ikke den samme overalt?

Jorden drejer én gang rundt (360°) på 24 timer. Det er 360 : 24 = 15° i timen. Derfor har man delt verden i tidszoner på ca. 15° hver. Solen står op i øst, så jo længere mod øst, jo senere er klokken.

Klokken i Danmark (januar):12:00 Tokyo ligger 8 timer foran:12 + 8 = 20 Klokken i Tokyo:20:00

Rejser du mod vest (fx til New York, 6 timer bagud om vinteren), skal du trække fra. Mange lande stiller også uret en time frem om sommeren, så forskellen kan ændre sig hen over året. Derfor står der "om vinteren" i opgaverne.

De klassiske fælder

Mexico ligger ikke i Sydamerika. Mexico, Mellemamerika og Caribien hører til Nordamerika. Sydamerika begynder ved Colombia.
Bredde og længde bytter plads. Breddegrad = nord/syd. Tænk: "bredden" går på tværs som et bælte om maven.
Ækvator går ikke gennem Afrikas nordkyst. Den går gennem midten af Afrika (fx Kenya), gennem Sydamerika (Ecuador, Brasilien) og Indonesien.
Australien er både et land og en del af en verdensdel (Oceanien).
Øst = senere. Når det er aften i Japan, er det stadig formiddag i Danmark.

Huskeliste

7 verdensdele: Asien, Afrika, Nordamerika, Sydamerika, Antarktis, Europa, Oceanien (størst → mindst).
5 verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Det Sydlige Ishav, Det Arktiske Ocean (størst → mindst).
Ækvator = 0° bredde. Nulmeridianen (Greenwich) = 0° længde.
Breddegrad (N/S) først, længdegrad (Ø/V) bagefter: 56° N, 10° Ø.
Vendekredse ≈ 23,5°. Polarcirkler ≈ 66,5°.
15° = 1 time. Mod øst bliver klokken mere.