ØverumHistorie
Historie

Vikingetiden

Fra Lindisfarne til Nordsøriget: hvem var vikingerne, hvordan levede de, hvorfor blev Danmark kristent, og hvordan blev en dansk konge konge af England?

Hvem var vikingerne?

Vikingetiden kaldes tiden fra ca. år 800 til ca. år 1050 i Nordens historie. Ordet viking bruger vi om nordboer, der tog på togt eller lange rejser til søs for at plyndre eller handle. Men de fleste mennesker i Danmark dengang var bønder, der dyrkede jorden og passede dyr. Kun en del af befolkningen tog af sted.

Vi bruger oftest 793 som startmærke. I det år blev klosteret Lindisfarne på en ø ud for Englands nordøstkyst plyndret af nordboer. Det er det første store og berømte angreb, som engelske munke skrev ned, og det chokerede Europa.

Fem pejlemærker. Afstandene er ikke målfaste.

Den gyldne regel:
Vikingetiden går fra ca. 800 til ca. 1050. Først er der togter og handel, så samler konger riget, og til sidst bliver Danmark kristent.

Samfundet: fire grupper

Vikingetidens samfund var delt i grupper med meget forskellig magt og frihed:

TrælUfri. Ejes af en anden og kan købes og sælges. Ofte krigsfanger. BondeFri mand med egen gård. Må være med på tinget. StormandRig og mægtig. Har mange mænd, trælle og land. KongeRigets leder. Må vinde stormændenes støtte.

Tinget var mødet, hvor frie mænd afgjorde sager og traf beslutninger efter loven. Trælle og som regel kvinder deltog ikke i tinget. Kongens og stormændenes faste følge af krigere hed hirden.

Handel og togter

Vikingerne var både krigere og købmænd. Skibene gjorde det muligt:

  • Langskibet var smalt, hurtigt og kunne sejle i lavt vand og op ad floder. Det var perfekt til overraskelsesangreb.
  • Knarren var et bredt handelsskib med plads til meget last.

Handelen gik gennem handelspladser som Ribe (Danmarks ældste by) og Hedeby (ved Slien, i dag i Nordtyskland). Her mødtes varer fra øst og vest: pelse, jern, rav og slaver blev solgt, og man købte glas, vin og smykker. Sølv blev ofte betalt efter vægt, som hugsølv.

Mod vest tog nordboerne til England og Frankrig. Engelske konger betalte somme tider danegæld, altså sølv for at få fred. Nordboere bosatte sig i Danelagen i England og i Normandiet i Frankrig. Længere ude sejlede de til Island (ca. 870), Grønland (ca. 985) og ifølge sagaerne til Vinland i Nordamerika omkring år 1000.

Jelling, runer og Danevirke

I Jelling i Jylland står to store runesten og to kæmpe gravhøje. Den lille sten lod Gorm den Gamle rejse for sin dronning Thyra. Den store sten lod hans søn Harald Blåtand rejse omkring år 965. Teksten fortæller, at Harald vandt sig Danmark (og Norge) og gjorde danerne kristne. På stenen er der også et billede af Kristus. Derfor kaldes den "Danmarks dåbsattest".

Runer var vikingernes skrifttegn. Alfabetet hedder futhark efter de første seks tegn. Runer blev ristet i sten, træ og ben, og mange runesten blev rejst som mindesmærker over døde.

Danevirke var et voldanlæg, der skulle beskytte Danmark mod fjender fra syd. Det blev bygget og udbygget over flere hundrede år. Under Harald Blåtand byggede man også ringborgene Trelleborg, Fyrkat og Aggersborg. Så ens borge tyder på, at en stærk konge stod bag.

Knud den Store og Nordsøriget

Svend Tveskæg, Haralds søn, erobrede England i 1013. Han døde året efter, men hans søn Knud kæmpede videre og blev konge af England i 1016. Efter sin bror døde, blev han også konge af Danmark (1018), og i 1028 blev han konge af Norge. Samlet kaldes det Nordsøriget eller Nordsøimperiet.

Knud var kristen og regerede mest fra England. Da han døde i 1035, faldt riget hurtigt fra hinanden. Men kontakten til England gav Danmark nye ideer om kirke, mønter og styre.

Gudetroen

Før kristendommen troede nordboerne på mange guder. De vigtigste:

  • Odin: gudernes øverste, gud for visdom, krig og digtning. Onsdag er opkaldt efter ham.
  • Thor: tordenguden med hammeren Mjølner. Torsdag er opkaldt efter ham.
  • Frej: gud for frugtbarhed og god høst.

Krigere håbede at komme til Valhal, Odins sal. Mange bar en lille Thorshammer som beskyttelse. Vi ved meget af det fra Snorre, som skrev myterne ned i Island omkring år 1220. Han var kristen og levede mange generationer efter vikingetiden. Det skal man huske, når man bruger ham som kilde.

De klassiske fælder

  • Hjelme med horn: Der er ikke fundet vikingehjelme med horn. Billedet kommer fra malerier og kostumer i 1800-tallet.
  • "Viking" er ikke et folk: Det var en slags job, ikke en befolkningsgruppe. Langt de fleste var bønder.
  • Kun plyndring: Vikingerne var også dygtige handelsmænd, håndværkere og skibsbyggere.
  • Kristendommen kom ikke på én dag: Harald Blåtand gjorde danerne kristne ca. 965, men den gamle tro levede længe i hverdagen. Kirker og kirkegårde kom langsomt.
  • Kilder kan lyve: Engelske munke skrev om vikingerne som ofre. Det er kun den ene side.

Huskeliste

  • Ca. 800–1050. Start: Lindisfarne 793.
  • Samfundet: træl, bonde, stormand, konge. Tinget afgør sager.
  • Handel og togter: langskib og knarr, Ribe og Hedeby, danegæld.
  • Harald Blåtand ca. 965: Jellingstenen, danerne bliver kristne.
  • Knud den Store: konge af England 1016, Danmark 1018, Norge 1028. Dør 1035.
  • Gudetro: Odin, Thor, Frej. Valhal. Kilden Snorre er skrevet af en kristen langt efter.