Metafor, sammenligning, ironi og de andre. Forfattere bruger dem for at få dig til at se, føle og huske. Her lærer du at genkende dem og at sige, hvorfor de er der.
Et virkemiddel er en måde at skrive på, som får teksten til at virke på læseren. Man kunne sige "Han blev vred". Men man kan også sige "Han eksploderede". Det andet får dig til at se det for dig.
Når du skal analysere en tekst, er det ikke nok at finde virkemidlet. Du skal også kunne sige hvorfor forfatteren bruger det: gør det teksten sjov, dramatisk, levende eller tankevækkende?
Begge dele sætter to ting op mod hinanden. Forskellen er ét lille ord: i en sammenligning står der som eller ligesom. I en metafor kalder man bare det ene for det andet.
Hvorfor bruger man dem? Fordi et billede siger mere end en forklaring. "En jungle" fortæller på to ord, at der er vildt, uoverskueligt og højt, uden at forfatteren skal skrive det.
Besjæling (eller personifikation) er, når en ting, et dyr eller naturen får menneskelige egenskaber: den kan tale, føle, smile eller sukke.
Hvorfor? Det gør tingen levende, og det får læseren til at føle noget for den. En cykel, der protesterer, er også sjovere end en cykel, der er gået i stykker.
Tricket: kan tingen i virkeligheden ikke gøre det (hviske, smile, protestere)? Så er det besjæling.
Overdrivelse (hyperbel) gør noget meget større, end det er. Underdrivelse gør det meget mindre.
Hvorfor? Overdrivelse viser, hvor stærkt noget føles, og den er tit sjov. Underdrivelse virker tørt og humoristisk, fordi vi alle kan se, at det passer slet ikke.
Gentagelse er, når et ord eller en sætningsform kommer igen og igen. Kontrast er, når to modsætninger stilles op ved siden af hinanden.
Hvorfor? Gentagelse får budskabet til at hænge ved og kan vise, at noget varer længe eller er vigtigt. Kontrast får det ene til at lyse op ved siden af det andet.
Ironi er, når man siger det modsatte af det, man mener, og alle kan høre det på situationen. Retoriske spørgsmål er spørgsmål, man ikke forventer svar på. Svaret er allerede klart.
Hvorfor? Ironi kritiserer eller driver gæk uden at blive direkte. Retoriske spørgsmål får læseren til at tænke selv og nikke med, eller blive en smule provokeret.
Lydord (onomatopoei) er ord, der lyder som det, de betyder: bum, plask, klik, pip, vrum.
Hvorfor? Lydordene får læseren til at høre det, der sker. Det gør en tekst levende og fylder den med fart, især i tegneserier og spændende scener.
Mange udtryk, vi bruger hver dag, er gamle metaforer, som vi har glemt, er billeder. Han har en kort lunte betyder ikke, at han har en rigtig lunte. Det betyder, at han hurtigt bliver vred. Man skal altså ikke læse dem ordret, men spørge: Hvad vil billedet sige om personen eller tingen?
Fem rigtige i træk, så er niveauet klaret.
0 af 5 i træk