Prøverne i 9. klasse: fag, tid og hjælpemidler
Fem prøver, fire af dem kender man på forhånd, og den sidste trækkes der lod om. Her er overblikket, som Undervisningsministeriet beskriver det, uden ministeriesprog.
De fem prøver
Alle elever i 9. klasse skal til fem prøver. Fire af dem er bundne, altså ens for alle:
- Dansk, mundtlig
- Dansk, skriftlig: tre delprøver i læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling
- Matematik, skriftlig: to delprøver, uden og med hjælpemidler
- Fællesprøven i fysik/kemi, biologi og geografi, mundtlig
Den femte er en udtræksprøve, altid mundtlig. Der trækkes lod mellem engelsk, tysk/fransk, samfundsfag, kristendomskundskab, historie og matematik. Klassen får at vide, hvilket fag det blev, fem hverdage før de skriftlige prøver begynder. Det betyder i praksis, at man ikke kan vælge et fag fra i foråret; der skal være et fornuftigt niveau i dem alle.
Matematik
Med hjælpemidler: 3 timer. Lommeregner, CAS, regneark og egne noter er tilladt, som man har brugt dem i undervisningen. Internettet må ikke bruges til at søge viden.
Delprøven uden hjælpemidler er den, der afslører huller. Den tester regneregler, brøker, procent, simple ligninger og overslag, og der er ikke tid til at tænke længe over hver opgave. Det er præcis det, der kan trænes op med små, hyppige øvelser. Delprøven med hjælpemidler er længere opgaver fra virkeligheden, hvor forklaring og mellemregninger tæller.
Bliver matematik trukket som mundtlig prøve, er det 2 timer inkl. karaktergivning, typisk i grupper om et åbent oplæg.
Dansk
Retskrivning: 1 time. Digital og selvrettende.
Skriftlig fremstilling: 3½ time. Alle hjælpemidler må bruges, og internettet med kildeangivelse. Oversættelsesværktøjer og chatbots som ChatGPT er ikke tilladt.
Retskrivningsprøven er den mest "regelbaserede" af dem alle: nutids-r, nogen/nogle, ét eller to ord, endelser og kommaer. Den kan man øve målrettet. Mundtlig dansk findes i to former: Form A med 40 minutters forberedelse og 20 minutters eksamination, og Form B med 25 minutters eksamination om et emne, eleven har forberedt i forvejen. Skolen vælger formen.
Fællesprøven i naturfag
Fysik/kemi, biologi og geografi prøves samlet og mundtligt, ofte i grupper om en problemstilling eleverne selv har arbejdet med. Her tæller det, at man kan bruge fagbegreberne rigtigt og forklare sammenhænge, mere end at man husker tal.
Hvad betyder det for forberedelsen?
- Start med det, der er selvrettende. Retskrivning og matematik uden hjælpemidler er regler og rutiner. De kan øves i små bidder hver dag, og fremskridtet kan måles.
- Træn tiden. 30 minutter til læsning og 1 time til matematik uden hjælpemidler går hurtigt. Øv i perioder på 10–15 minutter, hvor der skal svares hurtigt, ikke kun rigtigt.
- Hold alle udtræksfag lunkne. Man behøver ikke terpe historie i foråret, men man skal kunne tale om fagets kernebegreber, hvis det bliver trukket.
- Kend hjælpemidlerne. Til matematik med hjælpemidler skal regneark og CAS være redskaber, eleven har brugt før, ikke noget man lærer dagen før.
Prøv det på Øverum
- Matematik: 20 emner i den rækkefølge, de bygger på hinanden, fra regneregler til sandsynlighed.
- Dansk: 14 emner, hvor stavning og kommaer er det, retskrivningsprøven tester.
- Engelsk og geografi, hvis de bliver trukket.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår får man at vide, hvilket fag der er trukket?
Fem hverdage før de skriftlige prøver begynder. Skolen giver besked.
Må man bruge lommeregner til hele matematikprøven?
Nej. Den første time er uden hjælpemidler, og her må man kun have skrive- og tegneredskaber og kladdepapir. De tre timer med hjælpemidler må man bruge lommeregner, CAS, regneark og egne noter.
Må man bruge ChatGPT til skriftlig fremstilling i dansk?
Nej. Internettet må bruges, hvis man angiver kilder, men oversættelsesværktøjer og chatbots er ikke tilladt.
Kilde: Undervisningsministeriets folder "Når du skal til prøve" (oktober 2026). Tjek altid skolens egen information om datoer og prøveformer; de kan ændre sig.