FP9 dansk: retskrivning og læsning – sådan forbereder man sig
Retskrivning er regler, der kan øves, og læsning er en metode, der kan læres. Her er overblikket over de to delprøver og hvordan man kommer i gang.
Retskrivningsprøven
Retskrivning er den del af dansk, der er mest regelbaseret, og derfor den del, man kan øve mest målrettet. Selvrettende betyder, at prøven rettes automatisk. Det kommer an på opgaverne, hvilke regler der præcis bliver spurgt til, men det er de samme fejltyper, der går igen i dansk skrift. Det her er de vigtigste:
- Nutids-r. Hører, kører, lærer: skal der r på eller ej? Tricket er at sætte spise eller spiser ind i stedet. Passer spiser, skal der r på. Passer spise, skal der ikke. Se nutids-r.
- Nogen eller nogle. Kan du sætte flere ind, er det nogle. Dertil ligge/lægge, sin/hans og af/ad. Se ord, der forveksles.
- Ét eller to ord. Danner ordene ét begreb med ét hovedtryk, skrives de i ét: madpakke, ikke mad pakke. Se ét eller to ord.
- Endelser. Bestemt form (-en eller -et), flertal og bestemt flertal (-erne eller -ene), -ende og tillægsordets -t. Se endelser.
- Kommaer. Opremsning, to hele sætninger og ledsætninger. Se kommaer.
- Store og små bogstaver. Småt er standard på dansk. Stort kun til egennavne og første ord i en sætning. Se store og små bogstaver.
- Tegnsætning. Punktum eller spørgsmålstegn, apostrof og bindestreg. Se tegnsætning.
Øv i små bidder. Ti minutter med ét emne er bedre end en time med alt på én gang, og man kan se fremgangen undervejs.
Læseprøven
Læsning handler ikke om at læse hurtigt, men om at finde det rigtige sted i teksten. Metoden fra læseforståelse er enkel:
- Skim teksten først. Hvad handler den om, og hvem har skrevet den? Du skal bruge overblikket, ikke hvert ord.
- Læs spørgsmålet nøje. Er det et faktum, et ords betydning, afsenderens hensigt eller noget mellem linjerne? Nogle kan lide at kigge på spørgsmålene, før de læser teksten. Prøv begge dele i en øvelse, og brug det, der virker for dig.
- Find svaret i teksten. Gå tilbage og pil det sted ud, der viser, at svaret er rigtigt. Kan du ikke pege på det, er det sandsynligvis forkert.
- Tjek svaret. Passer det med præcis det, der står, eller kan du bare bortforklare det?
Fælden i flersvarsopgaver er, at flere svar nævner noget fra teksten. Kun ét svarer på det, der spørges om. Er der et ord, du ikke kender, så læs sætningen før og efter og sæt dit bud ind i stedet for ordet.
Ordforråd er den stille hjælper. Jo flere ord du kender, jo færre spørgsmål stopper dig. Træn synonymer og ord i sammenhæng i ordforråd, og lær at gætte på ukendte ord ved at dele dem op i fremmedord.
Skriftlig fremstilling
Her skal man selv skrive en tekst, og tiden er lang, men den går alligevel. Tre ting er værd at øve på forhånd:
- Genre. Hvad er det for en slags tekst: en artikel, et læserbrev, en novelle? Genren bestemmer tonen og opbygningen. Se læseforståelse for genrernes kendetegn.
- Disposition. Brug lidt tid på en plan, før du skriver: hvad skal indledningen, midten og slutningen indeholde? En tekst med en tydelig rækkefølge er lettere at skrive og lettere at læse.
- Tid. Del tiden i planlægning, skrivning og korrektur. Sæt tid af til at læse teksten igennem til sidst. Her kommer retskrivningstricksene i spil: nutids-r, komma og store bogstaver kan tjekkes på få minutter.
Hvordan teksten bliver bedømt, kan skolen og læreren fortælle om. Øv med de tekster, I har arbejdet med i klassen.
Prøv det på Øverum
- Nutids-r, kommaer og ét eller to ord er gode steder at starte.
- Læseforståelse, ordforråd og fremmedord træner læseprøven.
- Dansk: 14 emner samlet ét sted.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad bliver man testet i til retskrivningsprøven i 9. klasse?
Prøven varer 1 time og er digital og selvrettende. Hvilke regler der spørges til, afhænger af opgaverne, men nutids-r, nogen/nogle, ét eller to ord, endelser, kommaer, store og små bogstaver og tegnsætning er de fejltyper, det giver mest mening at øve.
Hvor lang tid er der til læseprøven?
Der er 30 minutter. Det er derfor vigtigt at øve sig i at finde svaret i teksten i stedet for at læse alt to gange.
Må man bruge ChatGPT eller oversættelsesprogrammer til skriftlig fremstilling?
Nej. Alle hjælpemidler må bruges, og internettet må bruges, hvis man angiver kilder, men oversættelsesværktøjer og chatbots er ikke tilladt.
Kilde: Undervisningsministeriets folder "Når du skal til prøve" (oktober 2026). Tjek altid skolens egen information om datoer og prøveformer; de kan ændre sig.